Category: TGTG
Sommerhilsen

BeFunky Design

Kære Too Good To Go’ere!

Sommeren er her!
Hos Too Good To Go klør vi hårdt på henover sommeren i kampen mod madspild – og vi er så glade for at I alle støtter op om projektet! Vi i den sidste måneds tid haft travlt med at få flere forretninger med i TGTG i hele landet! Det betyder at vi er gået fra at have 220 forretninger med i Too Good To Go til nu at have over 320 butikker spredt ud over hele Danmark!
Se de nye butikker på vores facebookside her, og se om der er kommet nye butikker på i nærheden af dig på vores app! Vi har blandt andet over 100 bagere med i Too Good To Go nu! Så nu kan vi både tilbyde brunch-, frokost- og aftenbuffet, sushi, bagværk samt andre lækkerier!

Er din yndlingsrestaurant/bager forsvundet på appen?
Frygt ej! De holder formentligt bare sommerferie! Der er mange bagere og restauranter der holder ferie for tiden, men de vender stærkt tilbage til august. Når din foretrukne butik nu ikke er åben, er det da en perfekt mulighed for at prøve andre butikker, specielt nu hvor så mange nye er kommet på. Giv dem en chance så bliver de så glade! Så skynd dig ind og prøv lykken med en ny bager eller restaurant!

Vi har brug for din hjælp!
Mens du venter på at din yndlingsbager åbner igen, kunne vi godt bruge din hjælp til at finde nye forretninger der har madspild! Vi kender nemlig desværre ikke alle, og selvom vi bruger nærmest al vores vågne tid på at finde så mange spisesteder vi kan, kunne en hjælpende hånd fra jeres side ikke skade! Gå ned til din lokale restaurant eller bager og fortæl dem om konceptet og skriv samtidig til os på info(at)toogoodtogo.com! Se, DET er god TGTG-karma!

Prøv lykken!
….Har I øvrigt set vores nye bionedbrydelige lykkeposer med miljøvenligt Too Good To Go-logo på? De er så småt på vej ud i butikkerne nu, og vi glæder os til at se dem i landets gader og stræder, fyldt med lækker bagværk!

canvas

Doner til en hjemløs!
Vi arbejder stadig hårdt på at hjælpe socialt udsatte! På TGTG-appen har vi lavet ”butikker” rundt omkring i landet hvor du kan donere 20 kroner til en hjemløs og derved give dem et TGTG-måltid. Gå ind på appen og søg på “doner til en hjemløs” og find den der er tættest på dig for at donere og støtte dit lokalområde. Derudover kan du også donere via vores hjemmeside her.

donertilenhjemlos


Vokseværk

Efter lanceringen af konceptet er flere end 300 restauranter og over 110.000 personer gået ind i kampen mod madspild.

29. oktober erklærede Too Good To Go i en pressemeddelelse, at det nu var slut med madspild fra restauranter, og i dag, under en måned efter, er der flere end 100 restauranter med i kampen mod madspild. Alle er så sindssygt søde og bakker op om initiativet, og over 15.000 personer har allerede tilsluttet sig kampen ved at synes godt om på Facebook.

Skærmbillede 2016-03-08 kl. 21.20.55

Vækker stor begejstring hos restauranter og kunder

To måneder før pressemeddelelsen blev offentliggjort, blev et team på tre samlet, og så gik det ellers stærkt. Teamet voksede, fredag d. 25. september blev første opslag på Too Good To Go’s facebookside postet og kun en måned efter, mandag d. 26. oktober, kunne der for første gang bestilles mad gennem hjemmesiden fra de lidt over tyve restauranter, der fra start var hoppet ind i kampen mod madspild. Der er kommet mange flere restauranter til, og stadigt flere får øjnene op for det miljøbevidste koncept om at minimere madspild ved at hente overskudsmad fra buffet-, brunch- og sushirestauranter.

Restauranterne er glade for, at det nu på en let måde er blevet muligt at sælge det mad, de har brugt timer på at indkøbe, udtænke og tilberede, i stedet for at fodre skraldespandene og se alt det gode mad gå til spilde. Alt, hvad restauranterne kan tjene frem for at smide ud, er ren fortjeneste, og så er det samtidig godt for miljøet. To faktorer, som spiller en stor rolle.

At det er godt for miljøet, er også noget, som vækker begejstring hos kunderne. De synes, det er fantastisk, at de kan få god og billig mad, samtidig med at de bekæmper madspild.

F.eks. skriver en kunde på Trustpilot (19.11.2015):
“Har lige benyttet mig af tilbud på mad. Fedt at reducere madspild, få noget god mad billigt og ja.. Win win for alle!
10/10 would buy again ;)”

Og en anden kunde, som er studerende, skriver (15.11.2015):
“En effektiv og god løsning til bekæmpelse af madspild. Et godt alternativ for alle os fattige studerende så vi også kan prøve at spise god udemad.”

Til glæde for hjemløse og socialt udsatte

Men det er ikke kun restauranter og kunder, der får glæde af Too Good To Go’s koncept om at bekæmpe madspild. Også hjemløse og socialt udsatte kan igennem hjemmesiden få doneret mad, som Too Good To Go siden 24. oktober næsten hver aften har været ude med, hvilket har bragt glæde og varme blandt mange i novemberkulden.

Too Good To Go får presseomtale

Medierne har også fået øje på Too Good To Go. Bl.a. har DR, B.T., Finans, Århus Stiftstidende og forskellige lokalaviser skrevet fine artikler om konceptet

 

Også diskjockey, tv- og radiovært Dan Rachlin hylder initiativet. 19. november skrev han på sin offentlige Facebookprofil: ”Der kan slet, slet ikke siges nok positivt om dette initiativ. Støt op. Køb. Spis.”

Ønsket om at bringe folk sammen i kampen mod madspild

Too Good To Go’s ønske om at skabe en verdensomspændende platform, der bringer folk tættere sammen, sparer ressourcer og bidrager til kampen mod madspild, fødevaremangel og klimaforandringer er fuld i gang med at blive realiseret.

Men kampen er slet ikke slut endnu, og vi opfordrer ydmygt alle til at være med.

– Skrevet af Nanna Lykke Larsen


Nu lanceres Too Good To Go’s app – download både til Iphone og til Android.

Nu lanceres Too Good To Go’s app – download både til Iphone og til Android.

Appen, der gør det endnu lettere for dig at bestille mad og samtidig bekæmpe madspild, er nu blevet lanceret og ligger frit tilgængeligt til download hos iPhones App Store og Android Apps.

Den nye app gør kampen mod madspild endnu lettere

Too Good To Go kæmper for at hjælpe buffet-, brunch- og sushirestauranter med at mindske madspild, og den nylancerede app gør det nu meget let og overskueligt at finde de restauranter nær dig, der har overskydende mad fra deres buffet til salg – også når du er på farten. Den har indbygget vejviser, så du let kan blive guidet, og når du skal betale, sker det direkte i appen. Kortet behøver du kun indtaste den første gang. Desuden kan du gemme dine favoritsteder, så du hurtigt kan bestille hos dit yndlingssted igen, og du kan tilmelde dig notifikationer fra dine yndlingsrestauranter og følge med i, hvor meget madspild og CO2, du har sparet.

Download, find, betal, hent og spis

Så download appen, find en restaurant nær dig, betal over appen, mød op hos restauranten i det angivne tidsrum og fyld en af vores bionedbrydelige bokse op med overskudsmad fra deres buffet – det er godt for dig, for restauranten og for miljøet, og maden kan nydes derhjemme med god samvittighed!


Sushi til hjemløse

Sushi til hjemløse

Too Good To Go har igen været ude på Københavns gader og stræder og delt glæde ud i form af takeawaybokse med mad til hjemløse og socialt udsatte – og denne gang var boksene fyldt til randen med eksklusiv sushi!

http://toogoodtogo.dk/products/doner-til-en-hjemlos

Makiruller til en lille lejr af hjemløse

Det er ikke hver dag, at det kunstfærdigt udskårne og delikate sushi står på menuen – og da slet ikke for hjemløse og socialt udsatte, der nok ville vælge at spendere de 200 kroner, som sushi normalt sagtens kan løbe op i, på noget helt andet end rå fisk rullet i ris og tang. Men hvorfor snydes helt for den sunde og velsmagende spise? Derfor kørte Too Good To Go til 9-Ni Running Sushi i Humlebæk inden lukketid og fyldte alle de bionedbrydelige takeawaybokse op, som I har doneret igennem dette link, med sushi fra 9-Ni Running Sushis store buffet.

Med hænderne fulde af de dekorative og delikate sushiruller tog Too Good To Go til Valby og Kongens Enghave. Her mødte de først en enkelt hjemløs, der var ved at falde bagover af begejstring over udsigten til den eksklusive spise. Han ledte an til en hel lejr af hjemløse mænd, som alle udviste stor taknemmelighed. ”Thank you very very much!” udbrød de af dem, der kunne engelsk, mens de guffede sig igennem alle makirullerne. Det er nemlig ikke hver dag, at der for hjemløse og socialt udsatte bliver serveret bokse fyldt med uramaki, futomaki, nigiri og hosomaki – en spise, der får os alle til at drømme os langt væk fra det blæsende novembervejr i Danmark og i stedet mod “solens ophav” Japan.

Endnu en gang er madspild forvandlet til måltid

Takket være jeres doneringer har det endnu en gang været muligt at forvandle madspild til måltid – og så endda give de hjemløse og socialt udsatte muligheden for at spise sig mætte i eksklusiv sushi. Sushi, som ellers var havnet som madspild i store sorte sække, men som nu i stedet har bragt glæde til lejren af de rumænske hjemløse.

Too Good To Go har stadig brug for opbakning

Too Good To Go har dog stadig rigtigt meget brug for opbakning for at kunne blive ved med at donere til de hjemløse og andre udsatte i Danmark. Donér mad via linket her.

Det er også muligt at melde sig som frivillig og få en fantastisk og livsbekræftende oplevelse ved at dele maden ud. Meld dig som frivillig ved at sende en mail mærket ”Frivillig” til info@toogoodtogo.com.


Donering til hjemløse på Enghave Plads

Donering til hjemløse på Enghave Plads

Fakta om hjemløse og madspild

Ifølge en rapport fra Social- og Indenrigsministeriet blev der opgjort 6.138 personer hjemløse i Danmark i uge 6 2015, hvilket er en stigning på 5 % siden 2013 og en stigning på hele 23 % siden 2009. Antallet af hjemløse borgere, der blev opgjort i februar, forventes at være et minimumstal, som stadig stiger stødt.

Årsagen til denne fortsatte stigning af hjemløse i Danmark skyldes både samfundsmæssige og individuelle forhold, da en stor del af hjemløse kæmper med psykiske sygdomme og misbrugsproblemer. Og selvom der i 2009 blev iværksat en hjemløsestrategi for at få antallet ned, er det desværre ikke lykkedes. Den offentlige indsats kan ikke følge med behovet.

Samtidig bliver der i Danmark hvert år smidt mere end 700.000 tons mad ud, der kunne være blevet spist, men som i stedet bare går til spilde. Landbrug og Fødevarer skriver i deres rapport ”Madspild i Danmark” fra september 2015, at tallet helt præcis er estimeret til at udgøre 716.942 tons. Madspild er et kæmpe ressourcetab for alle, og miljøet bliver på samme tid helt unødigt belastet.

Donér til hjemløse og bekæmp samtidig madspild

Hjemløse lever et hårdt liv, hvor et varmt måltid mad ikke er fast hverdagskost. Og samtidig smider restauranter hver aften ved lukketid enorme mængder mad ud, som ingenting fejler, men som ikke kan gemmes til næste dag grundet Fødevarestyrelsens regler for fødevaresikkerhed. Virksomheder og restauranter må derimod godt donere fødevarer til velgørende formål, hvis madvarerne stadig er gode og doneres lige efter, at de er taget af buffeten (Kilde: www.foedevarestyrelsen.dk).

Og det er netop her, at Too Good To Go kommer ind i billedet. Igennem dette link kan du for bare 20 kroner donere en boks med mad, som vi fra Too Good To Go sammen med frivillige henter ved nogle af vores partnerrestauranter og direkte derefter tager ud og giver til de mennesker, der har allermest brug for det her i Danmark.

Donering til de hjemløse på Enghave Plads

I sidste uge var Lars, Adam og Deme, som er frivillige fra Too Good To Go, ude at donere mad både onsdag, torsdag og søndag til hjemløse på Enghave Plads. De uddelte i alt 36 bokse, som I har været så fantastiske at donere igennem Too Good To Go. Tusind tak for jeres hjælp!

Maden var fra Punjab Restaurant i Valby, og den blev af Lars, Adam og Deme kort inden lukketid fyldt op i bionedbrydelige takeawaybokse. Alle boksene med mad blev pakket ned i sorte termobokse for at holde maden frisk og varm de par kilometer, der er fra Valby Langgade til Enghave Plads i København.

På Enghave Plads holder en lille lejr af hjemløse til. Primært er det folk fra østlandene, som holder til på pladsen, blandt andet en gruppe meget venlige og imødekommende personer fra Budapest. De var alle sammen utrolig taknemmelige over doneringen af mad. Den ene aften regnede det, og vejret var bidende koldt, men det løftede stemningen blandt de hjemløse, da Lars, Adam og Deme kom med den varme mad. De hjemløse tilbød cigaretter retur, da det var det eneste af værdi, de havde at give som tak for maden. Dog takkede både Lars, Adam og Deme pænt nej tak, da selve oplevelsen af at kunne gøre så stor en forskel var tak nok i sig selv.

Adam kommenterer på oplevelsen: ”Selvom de intet har, deler de stadig ud! Det var så livsbekræftende. I love doing this!”

Vi har brug for jeres opbakning

Vi har stadig rigtigt meget brug for jeres opbakning for at kunne blive ved med at donere til hjemløse og andre udsatte i Danmark. Donér mad via linket her.

Det er også muligt at melde sig som frivillig og få en fantastisk og livsbekræftende oplevelse ved at dele maden ud. Meld dig som frivillig ved at sende en mail mærket ”Frivillig” til info@toogoodtogo.com.

Tusind tak for al jeres hjælp!


Donering til Mændenes Hjem tredje aften i træk

Donering til Mændenes Hjem tredje aften i træk

I går aftes var det tredje aften i træk, at de hjemløse på Mændenes Hjem på Vesterbro har fået doneret mad igennem Too Good To Go, og det har skabt rigtig stor glæde i den begyndende bidende novemberkulde.

Mændendes Hjem

Mændenes Hjem bidrager til, at hjemløse og udsatte mennesker får mulighed for at erkende og anvende deres egne ressourcer mod et godt liv, og én af de måder, hvorpå man kan støtte Mændenes Hjem og de hjemløse, er ved at donere et måltid, der ellers var blevet til madspild.

Doner mad til de hjemløse

Der er generelt hårdt brug for mad til de hjemløse, så hvis du har lyst til at bakke op omkring det gode projekt, kan du via dette link donere en boks med mad for bare 20 kroner. Du kan også hjælpe ved at melde dig som frivillig og være med til at dele maden ud.

Meld dig som frivillig og få en god oplevelse

Der er allerede flere frivillige, der har meldt sig, og og i går var det Lars og Liri, der sammen med Adam fra Too Good To Go hentede maden på den indiske restaurant Punjab i Valby og delte ud på Mændenes Hjem, hvor de blev mødt og taget godt imod af de frivillige ansatte og de hjemløse.

 

Stor aktion i december

I december sætter vi en aktion i gang med ekstra meget fokus på mad til de hjemløse i hele Danmark. Vi kan ikke løfte sløret for det hele endnu, men vi tør godt afsløre, at vi samarbejder med Danmarks største non profit organisation mod madspild: Stop Spild af Mad, som har Selina Juul i spidsen. Det bliver stort, og det bliver godt, så følg med på bloggen og på Facebook.

 

Vi har rigtigt meget brug for jeres opbakning for at kunne blive ved med at donere til de hjemløse. Donér her!


Donering til Grønlændernes hus på Christiania

Donering til Grønlændernes hus på Christiania

Hej alle sammen!

I aftes var det Christianias tur til at få lækker mad fra Punjab i Valby.

Stian og Emil fra Too Good To Go fyldte en masse madbokse fra Punjab og satte kursen mod Christiania.

På Christiania må man desværre ikke tage billeder, så det blev til 1 udenfor ved hovedindgangen.

Utrolig mange mennesker var så glade for at få god mad.
Har du lyst til en super god oplevelse, hvor vi deler mad ud til hjemløse, hygger og nyder en aften sammen, så følg med på vores Facebookside, hvor der vil komme informationer om dato, tid og sted.

Følg os på Facebook!

Vi er taknemmelige for alle dem der hjælper, både med at levere maden samt donere.


436 kg madspild reduceret på 5 dage

436 kg madspild reduceret på 5 dage

En uge inde og 436 kg reduceret madspild nåede vi i Danmark op på.

I dag er både buffet-, brunch- og running sushi-restauranter med i konceptet, og der er stor tilslutning fra hele befolkningen, som har meldt sig i kampen.

Siden mandag den 26. oktober har I seje mennesker pustet liv i projektet og på bare fem dage mindsket madspildet med hele 436 kg! Det er næsten er halvt ton god mad, som er ikke er blevet smidt i skraldespanden og derved spildt. I er fantastiske!

Hvad siger I til, at vi rammer over et ton madspild reduceret inden for de næste 5 dage?

Donér til en hjemløs her.

Køb til dig selv her.


Fra alle jer til Kirkens Korshær – Stengade 40

Fra alle jer til Kirkens Korshær – Stengade 40

Hej alle!

Tusind tak fordi I er så super seje at donere til vores støt hjemløse projekt!

Denne gang tog Emil og Lars fra Too Good To Go torsdag aften til Punjab Restaurant i Valby for at hente en masse lækkert mad.

Ejeren af Punjab synes rigtig godt om projektet og udtaler: “Jeg deler glædeligt mad ud til hjemløse. Jeg synes, det er fantastisk, vi kan hjælpe hinanden og bringe hinanden tættere med sådan et koncept.”

Holdet fik en masse lækker mad med fra Punjab Restaurant i Valby og tog mod Kirkens Korshær i Stengade. Her mødte de en masse hjemløse, som blev super glade for at få mad. Vi fik stor ros fra de hjemløse, som var meget taknemmelige for at få noget lækker mad.

Der var så meget mad tilbage, at drengene fra Too Good To Go gik en tur og fandt en masse mennesker som glædeligt tog imod maden. “Det er super fedt at give ud til andre, som ikke kan give noget igen. Det er en god følelse,” fortæller Adam, som er frivilig fra Too Good To Go.


Too Good To Go har haft så gode oplevelser med at dele mad ud til hjemløse og andre socialt udsatte, at vi nu tænker at invitere JER til at komme med ud og dele mad ud til de hjemløse.

Der vil komme tidspunkt og mødested på Facebook. Så følg os på Facebook for mere information om, hvornår vi sammen tømmer en restaurant og deler lækker mad ud!


PRESSEMEDDELELSE

PRESSEMEDDELELSE

Nu er det slut med madspild fra restauranter! Et nyt projekt åbner op for takeaway af overskydende mad, som ellers ville være gået til spilde fra restauranter med bl.a. buffet og running sushi. Projektet forvandler madspild til måltid og rammer plet i en tid med fokus på deleøkonomi, socialt ansvar og bæredygtighed.

”Hold op, hvor bliver der smidt meget god mad ud hver dag” tænkte Thomas, der var på buffet-restaurant. ”Hvis nogen dog bare kunne få gavn af alt det, der er tilberedt og tilovers…” Og så slog det ham: “Hvad med en hjemmeside og en app, hvor forbrugerne kan købe det overskydende mad fra buffeten til 20-30 kr?”

Et hold blev samlet, og 2 måneder senere er projektet nu en realitet – alle har sagt deres job op og går all in – og dét med god grund: Allerede ved lanceringen, mandag d. 26. oktober, blev størstedelen af de over 25 partnerrestauranter udsolgt, og aktiviteten på de sociale medier er eksploderet.

Særligt populær er muligheden for at donere til Danmarks hjemløse og udsatte – holdet bag Too Good To Go har allerede videreformidlet over 100 bokse med gratis overskudsmad i landets storbyer. ”Det er den bedste følelse nogensinde at dele mad ud til dem, der virkelig har brug for det” udtaler Stian, der har været med helt fra starten. ”Vi ser frem til at hjælpe endnu flere i den kolde tid, vi går i møde.”

Men ikke kun hjemløse kan glæde sig – alle har nemlig mulighed for at bestille og hente maden via www.tgtg.dk og appen, der er klar om få uger.

“Restauranterne glæder sig over, at maden, som intet fejler og i øvrigt er godkendt af fødevarestyrelsen, bliver spist i stedet for at ryge i skraldespanden. Blot i denne uge er yderligere 10 restauranter kommet med – men vi har brug for endnu flere!” fortæller Klaus, der også er med i projektet. ”Vores ønske er at skabe en verdensomspændende platform, der bringer folk tættere sammen, sparer ressourcer og bidrager til kampen mod madspild, fødevaremangel og klimaforandringer.”

Danmarks største frivillige organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad, byder indsatsen velkommen:

“29.000 tons! Så meget madspild genererer danske restauranter og hoteller ifølge Miljøministeriet om året. Buffeterne er blandt de store madspildssyndere, og derfor er det glædeligt at se flere gode tiltag mod madspild i denne sektor – især hvis de samtidig også kan hjælpe Danmarks stigende antal hjemløse og socialt udsatte med et varmt måltid mad,” siger organisationens stifter Selina Juul.

Studerende i Danmark ligger i hvert fald vågne af bare spænding. Måske er det for alvor slut med havregryn og billig pasta med ketchup?