Sidst opdateret den 10. maj 2016

 

VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE

 

Denne side med vores Brugs- og salgsbetingelser beskriver, sammen med vores Privatlivs- og cookiepolitik, de vilkår og betingelser (“Hjemmesidevilkår”), som gælder for vores, Too Good To Go ApS (“os” eller “Too Good To Go”), ydelser gennem vores hjemmeside http://www.toogoodtogo.dk og enhver Too Good To Go applikation for mobile enheder, som du anvender til at tilgå vores tjenester (tilsammen kaldet “Hjemmeside”). Du bedes venligst læse disse Hjemmesidevilkår omhyggeligt igennem, før du bestiller produkter fra vores Hjemmeside, idet ethvert køb foretaget via vores Hjemmeside er underlagt disse Hjemmesidevilkår. Ved bestilling af produkter via Hjemmesiden (nu eller fremover) accepterer du at være bundet af disse Hjemmesidevilkår. Enhver brug af vores Hjemmeside er ligeledes underlagt Hjemmesidevilkårene.

 

Enhver brug af personoplysninger, som er angivet i forbindelse med brug af Hjemmesiden, er underlagt vores Privatlivs- og cookiepolitik.

 

Det skal understreges, at referencer til “Hjemmeside” i disse Hjemmesidevilkår er gældende for både den nuværende og enhver fremtidig version af vores hjemmeside http://www.toogoodtogo.dk samt enhver Too Good To Go applikation til mobile enheder, som du anvender til at tilgå vores hjemmeside eller tjenester, uanset om du anvender nuværende eller en fremtidig platform eller enhed (herunder men ikke begrænset til enhver mobilhjemmeside, mobil applikation eller relateret hjemmeside for at tilgå vores hjemmeside eller tjenester, som til enhver tid udvikles).

 

Ved at tilgå enhver del af Hjemmesiden accepterer du disse Hjemmesidevilkår. Hvis du ikke accepterer disse Hjemmesidevilkår, skal du straks forlade hjemmesiden, og du har ikke mulighed for at bestille produkter gennem Hjemmesiden.

 

Vi forbeholder os ret til at ændre Hjemmesidevilkårene til enhver tid ved at ændre vilkårene på denne side. Ved ændringer opdateres datoen for ”sidst opdateret” øverst på siden. Vi anbefaler, at du printer en kopi af disse Hjemmesidevilkår til eventuel fremtidig brug.

 

Brugs- og salgsbetingelser

 

  1. INTRODUKTION

1.1.   Selskabsoplysninger: Too Good To Go ApS er et selskab, der er registreret i Danmark med CVR-nr. 3714 6668, og adresse; Sankt Annæ Gade 32, 1416 København K.

 

1.2.   Tjeneste: Vi tilbyder dig mulighed for at afgive ordrer (“Ordre”) på produkter (“Produkter”) til afhentning hos de restauranter (“Restauranter”), som fremgår af vore tjenester, www.toogoodtogo.dk eller vores app (“Hjemmeside”).

 

  1. ADGANG TIL HJEMMESIDEN OG VILKÅR

2.1.   Adgang til Hjemmesiden: Du kan tilgå visse dele af Hjemmesiden uden at afgive en Ordre og uden at registrere oplysninger om dig selv hos os. De fleste områder på denne Hjemmeside er åbne for alle.

 

2.2.   Accept af vilkår: Uanset hvilken del af Hjemmesiden, du går ind på, tilkendegiver du, at du accepterer disse Hjemmesidevilkår. Hvis du ikke accepterer Hjemmesidevilkårene, skal du forlade Hjemmesiden øjeblikkeligt, og du kan ikke bestille Produkter på Hjemmesiden.

 

2.3.   Ændring af vilkår: Vi kan til enhver tid ændre disse Hjemmesidevilkår. Du bør løbende besøge Hjemmesiden for at læse de gældende Hjemmesidevilkår, da de er bindende for dig. Du er underlagt de politikker og vilkår og betingelser, der er gældende på det tidspunkt, du bestiller Produkter hos os.

 

2.4.   Ansvar: Du er ansvarlig for at sikre, at alle personer, der går ind på Hjemmesiden via din internetforbindelse, er bekendt med disse Hjemmesidevilkår, og at de overholder dem.

 

  1. DIN RETSEVNE

3.1.   Habilitet og alder: Ved at afgive en Ordre på Hjemmesiden garanterer du, at:

  • Du juridisk er i stand til at indgå bindende aftaler; og
  • Du er over 18 år.

 

3.2.   Manglende opfyldelse af ovenstående vil medføre at din Ordre ikke vil blive accepteret.

 

  1. ORDREAFGIVELSE OG BEHANDLING AF DENNE

4.1.   Din ordre: Indtast din placering/postnummer, og det vil fremgå, hvilke Restauranter der er i nærheden af dig. Når du har valgt Restaurant og de Produkter, du ønsker at bestille fra menuen, og har afgivet andre nødvendige oplysninger, vil du få mulighed for at afgive din Ordre ved at klikke på knappen “køb”, “send min ordre” eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du indtaster og retter eventuelle fejl, før du klikker på knappen, eftersom indtastningsfejl ikke kan rettes, efter du har klikket på denne knap. Når du er færdig, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail eller finde din kvittering under ”mine køb“ i Too Good To Go´s app.

4.2.   Afhentning af din Ordre: Det er vigtigt, at du overholder det af Too Good To Go angivne afhentningstidspunkt. Afhentningstidspunktet vil normalt være i en tidsperiode på 15-30 minutter. Tjek i restaurantbeskrivelsen, hvornår du kan afhente maden i restauranten. Ankommer du til Restauranten før det angivne afhentningstidspunkt, bedes du vente udenfor af hensyn til Restaurantens gæster. Vær opmærksom på, at du ved for sen ankomst til Restauranten kan risikere at Restauranten er lukket.

 

Ved ankomst til Restauranten viser du din kvittering/e-mail til Restaurantens ansatte, hvorefter de vil udlevere en takeaway-boks. Nogle Restauranter vil fylde boksen op for dig, mens du på andre Restauranter kan du fylde din egen takeaway-boks op. Fyld kun den ene side af takeaway-boksen, da boksen er designet til at skulle lukkes. Kan boksen ikke lukkes vil Restauranten opkræve yderligere betaling for en ekstra boks. Én takeaway-boks kan indeholde 1 kg mad. Tjek i  restaurantbeskrivelsen, hvordan du får din takeaway-boks.

 

4.3.   Too Good To Go–bokse: Too Good To Go´s genanvendelige bokse er naturvenlige og 100% fri for plastik. De kan således bruges igen og igen. Nemme at rengøre og egnet til både fryser og mikrobølgeovn. Læs mere om vores genbrugsbokse på: http://toogoodtogo.dk/bokse/.

 

4.4.   Egen pose og bestik: Medbring din egen pose og bestik, hvor dette er oplyst ved bestilling på Too Good To Go´s Tjenester. Dette gøres for at belaste miljøet mindst muligt.

 

4.5.   Udsolgt: En Restaurant står med angivelsen udsolgt, hvis denne rent faktisk har udsolgt, hvis den er lukket den pågældende dag, hvis den ikke sælger overskudsmad den pågældende dag eller hvis de har sagt ja til at være med i konceptet men endnu ikke er startet.

 

4.6.   Kommunikation: Alle henvendelser angående Restauranter og udvalg af tilbud skal ske til Too Good To Go. Find kontaktoplysninger i pkt. 1.1.

 

4.7.   Annullering af Ordre: Hvis du ønsker at annullere din Ordre, skal du kontakte Kundeservice på info@toogoodtogo.dk senest 3 timer før afhentningstidspunktet på din Ordre. Too Good To Go vil kontakte Restauranten og informere dem om din annullation, samt refundere dine penge. Såfremt 3 timers-reglen ikke er overholdt vil det ikke være muligt at annullere din ordre, ej heller at få refunderet betalingen. Grunden til at vi har denne regel er, at vi skal være sikre på at kunne nå at sælge maden til en anden, så den ikke ender i skraldespanden.

 

4.8.   Betalingsgodkendelse: I tilfælde af, at din betaling ikke godkendes, vil din Ordre ikke blive behandlet eller kommunikeret til den relevante Restaurant.

 

4.9. Behandling af din Ordre og Restaurantens afslag: Ved afgivelse af din bestilling vil vi begynde at behandle din Ordre ved at sende den til den relevante Restaurant, og vi sender dig besked pr. e-mail eller i Too Good To Go´s app om, at bestillingen er modtaget, og at din bestilling er ved at blive behandlet.

 

Bemærk venligst, at den bekræftelsesside, som du ser på Hjemmesiden, og den Ordrebekræftelse, som du modtager, kun er en bekræftelse på, at din Ordre er modtaget og behandles af os. Det betyder ikke nødvendigvis, at din Ordre er accepteret af Restauranten. Vi opfordrer alle vores Restauranter til at acceptere alle Ordrer og til at informere os straks, hvis en Ordre afvises. Vi vil derefter informere dig (som regel via e-mail) så hurtigt som muligt, hvis en Restaurant afviser din Ordre. Restauranter kan dog til enhver tid vælge at afvise Ordren, hvis de har for travlt pga. vejrforhold eller af andre årsager.

 

4.10. Manglende afhentning af bestilling: Afhenter du ikke produktet til aftalt tid er Too Good To Go berettiget til at sælge produktet til anden side, uden ansvar over for dig. Too Good To Go vil således ikke refundere gennemført betaling ved for sen eller manglende afhentning.

 

  1. BETALING

5.1.   Moms og betalingsadministrationsgebyrer: Priserne er som angivet på Too Good To Go´s Hjemmeside. Disse priser er inklusive moms, men kan være eksklusive online betalingsadministrationsgebyrer. Dette vil blive tillagt det samlede skyldige beløb.

 

5.2.   Forkerte priser: Denne Hjemmeside indeholder et stort antal menuer, og der er altid en risiko for, at nogle af menuerne indeholder forkerte priser. I sådanne tilfælde har vi eller den relevante Restaurant ingen forpligtelse til at sikre, at du får bestillingen til den lavere pris end den aktuelt gældende, eller til at kompensere dig i forbindelse med forkerte prisangivelser, såfremt den forkerte pris er åbenlyst forkert, og du burde have indset dette i forbindelse med din bestilling.

 

5.3.   Betalingsmetode: Betaling skal ske med et af de betalingskort, der accepteres af Hjemmesiden.

 

5.4.   Betaling med kort: Bemærk venligst, at der kan være forsinkelse i behandlingen af kortbetaling og transaktioner, og at dette kan betyde, at det kan vare op til tres (60) dage, før betalingen trækkes på din bankkonto eller på dit kredit- eller debetkort.

 

5.5.   Afviste Ordre: På grund af bankernes procedurer vil din bank, så snart du har afgivet en Ordre, som du betaler med kreditkort, og din betaling er blevet godkendt, “reservere” det fulde beløb for din Ordre. Hvis Ordren efterfølgende afvises (som beskrevet i pkt. 4.10 ovenfor) eller annulleres, vil banken ikke overføre beløbet til os og vil i stedet frigive beløbet på din konto. Dette kan tage mellem 3 og 5 arbejdsdage (eller længere afhængigt af banken). Du accepterer, at hverken vi eller den relevante Restaurant kan holdes ansvarlig over for dig angående denne forsinkelse fra bankens side ved frigivelse af beløb på din konto.

 

  1. VORES KUNDESERVICE

6.1.   Generelt: Kunden er meget vigtig for os. I henhold til pkt. 6.5 og 11 vil Too Good To Go derfor så vidt muligt forsøge at hjælpe dig, hvis du har problemer med din Ordre. Du kan kontakte Too Good To Go ved at klikke på “Kontakt os” eller en lignende knap eller ved at ringe til det telefonnummer, der er anført på Hjemmesiden.

 

6.2.   Spørgsmål til din Ordre: Hvis du har spørgsmål eller problemer med din Ordre, kan du kontakte Too Good To Go som beskrevet ovenfor, og Too Good To Go vil derefter forsøge at kontakte Restauranten for at følge op på din henvendelse.

 

6.3.   Annullering af din Ordre: Hvis du ønsker at annullere din Ordre, efter den er afgivet, og betalingen er godkendt, skal du kontakte Too Good To Go som beskrevet ovenfor i pkt. 4.8.

 

6.4.   Klager og feedback: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af et Produkt eller den service, Restauranten har leveret, kan du give feedback til os i form af anmeldelse, kommentarer og bedømmelser på Hjemmesiden, som afspejler din oplevelse. Anmeldelserne er en vigtig del af vores kvalitetskontrol.

 

6.5.   Kompensation: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten på et Produkt eller den service, en Restaurant har leveret, og du ønsker at få refunderet beløbet eller et forholdsmæssigt afslag i prisen eller en anden kompensation, skal du kontakte Too Good To Go inden for 48 timer efter, du har afgivet Ordren, og Too Good To Go vil derefter kontakte Restauranten og bede om en kompensation på dine vegne. Bemærk venligst, at vi ikke kontrollerer Restauranterne og kvaliteten på Produkterne eller den service, de leverer, og vi kan ikke give og er ikke ansvarlige for at give dig kompensation på vegne af Restauranterne.

 

  1. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

7.1.   Vilkår for brug: Du har lov til at bruge Hjemmesiden og udskrive og downloade uddrag fra denne Hjemmeside til dit eget personlige brug på følgende grundlag:

  • Du må ikke misbruge Hjemmesiden (herunder til hacking eller “scraping”).
  • Medmindre andet fremgår, tilhører ophavsretten, og andre immaterielle rettigheder der udspringer af denne Hjemmeside, Too Good To Go ApS, det samme er gældende for alt materiale, der offentliggøres på den (herunder bl.a. fotografier og grafiske billeder) af Too Good To Go ApS. Sådanne værker er beskyttet af ophavsretslovgivningen, og alle rettigheder forbeholdes. For så vidt angår disse Hjemmesidevilkår, er enhver brug af uddrag fra denne Hjemmeside, der ikke er hjemlet i pkt. 7.1, forbudt.
  • Du må ikke ændre hverken digitale kopier eller papirkopier af materiale, som du udskriver i overensstemmelse med pkt. 7.1, og du må ikke anvende billeder, fotografier eller andet grafisk materiale eller video- eller audiosekvenser alene uden nogen ledsagende tekst.
  • Du skal sikre, at vores status som ophavsmand til materialet på denne Hjemmeside altid anerkendes.
  • Du må ikke anvende materiale på denne Hjemmeside eller selve Hjemmesiden til kommercielt brug uden at indhente tilladelse fra os hertil.

 

7.2.   Brugsbegrænsning: Bortset fra som anført i pkt. 7.1 må ingen dele af denne Hjemmeside gengives eller lagres på en anden hjemmeside eller medtages i et offentligt eller privat søgesystem eller -ydelse uden vor forudgående skriftlige tilladelse.

 

7.3.   Rettigheder: Alle rettigheder, der ikke udtrykkeligt gives i disse Hjemmesidevilkår, forbeholdes.

 

  1. ADGANG TIL YDELSER

8.1.   Tilgængelighed: Vi forsøger at sikre, at denne Hjemmeside normalt er tilgængelig 24 timer i døgnet, men er ikke ansvarlige herfor og kan ikke holdes ansvarlige, hvis Hjemmesiden ikke er tilgængelig på et givent tidspunkt eller i en periode.

 

8.2.   Afbrydelse af adgang: Adgang til denne Hjemmeside kan midlertidigt og uden varsel afbrydes.

 

8.3.   Beskyttelse af oplysninger: Overførsel af oplysninger via internettet er ikke fuldstændig sikkert. Selv om vi træffer foranstaltninger til beskyttelse af dine oplysninger, kan vi ikke garantere sikkerheden for de oplysninger, du overfører til Hjemmesiden. Dette betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sende og opbevares elektronisk. Enhver overførsel af personlige oplysninger sker således på egen risiko.

 

  1. BEHANDLING AF BESØGENES MATERIALE OG ADFÆRD

9.1.   Generelt:

9.1.1. Bortset fra personoplysninger, som er dækket af vores Privatlivs- og cookiepolitik om beskyttelse af personoplysninger, vil alt materiale, du overfører eller sender til denne Hjemmeside (herunder men ikke begrænset til Anmeldelser (“Besøgendes Materiale”), blive anset for at være ikke-fortroligt og ikke-ophavsretligt beskyttet. Du garanterer, at du ejer eller på anden måde råder over rettighederne til Besøgenes Materiale. Du accepterer, at Too Good To Go ikke har nogen forpligtelser med hensyn til sådant materiale. Too Good To Go og enhver, som vi udpeger, vil frit kunne kopiere, videregive, distribuere, indarbejde og i øvrigt anvende materialet og alle oplysninger, billeder, lyde, tekst m.v., til kommercielle eller ikke-kommercielle formål.

 

9.1.2. Du garanterer, at det Besøgendes Materiale, du lægger op eller viser, ikke er i strid med begrænsningerne i pkt. 9.2 og 9.3 nedenfor.

 

9.2.   Vilkår for Besøgenes Materiale: Det er ikke tilladt at sende, uploade eller overføre materiale til eller fra denne Hjemmeside (herunder Anmeldelser), som:

  • bryder gældende lokal, national eller international lovgivning;
  • er ulovligt eller svigagtigt;
  • svarer til uberettiget annoncering, eller
  • indeholder virus eller andre skadelige programmer.

 

9.3.   Vilkår for Anmeldelser: Ingen kommentar eller reaktion (uden begrænsning), du sender via Hjemmesiden, må:

  • have ærekrænkende, uanstændigt eller fornærmende indhold;
  • støtte vold eller diskrimination;
  • krænke en anden persons immaterielle rettigheder;
  • misligholde en juridisk pligt over for tredjemand (f.eks. fortrolighedspligt);
  • støtte ulovlige aktiviteter eller krænke andres privatliv;
  • give indtryk af, at det stammer fra os, eller
  • anvendes til at udgive dig for en anden person eller at give urigtige oplysninger om din tilknytning til en anden person.

 

9.4.   Fjernelse af Anmeldelser: Listen over forbudte handlinger, der er anført i pkt. 9.2 og 9.3 ovenfor, er ikke udtømmende. Vi forbeholder os retten til (men påtager os ingen forpligtelse, medmindre loven kræver det) og kan efter eget skøn til enhver tid fjerne eller ændre i Anmeldelser eller Besøgenes Materiale, som er lagt på Hjemmesiden, som vi mener, er i strid med vilkårene i pkt. 9.2 og 9.3 ovenfor eller på anden måde er stødende eller på anden måde kan skade en tredjepart.

 

9.5.   Brug af Anmeldelser: Anmeldelserne og andet Besøgenes Materiale på Hjemmesiden har kun til formål at informere og udgør ikke råd fra os. Anmeldelser og Besøgenes Materiale afspejler meningerne fra de kunder, som har bestilt Produkter gennem Hjemmesiden, eller fra andre tredjeparter, og udtalelser, råd og meninger fra disse personer kommer kun fra disse personer. I den udstrækning, det er tilladt i henhold til lovgivningen, påtager vi ikke noget ansvar for personer eller Anmeldelser eller Besøgenes Materiale, herunder men ikke begrænset til fejl, injurier, obskønitet, undladelser eller usandheder, som man kan støde på i dette materiale.

 

9.6.   Ansvar: Du accepterer at kompensere os for omkostninger og krav (og relaterede omkostninger) fremsat mod os fra en Restaurant eller anden tredjepart på grund af en Anmeldelse eller andet Besøgenes Materiale, som er i strid med pkt. 9.2 og 9.3 eller andre begrænsninger og garantier, aftaler eller begrænsninger i dette pkt. 9.

 

9.7.   Videregivelse til myndigheder og domstole: Du accepterer, at vi samarbejder fuldt ud med retshåndhævende myndigheder og efterkommer domstolsafgørelser, der anmoder os om eller pålægger os at videregive identiteten på eller opholdsstedet for personer, der gør materiale tilgængeligt i strid med pkt. 9.2 og 9.3 eller andre begrænsninger, og friholder os så vidt muligt i henhold til lovgivningen fra ethvert ansvar i forbindelse med denne videregivelse.

 

 

  1. LINKS TIL OG FRA ANDRE HJEMMESIDER

10.1. Tredjeparts websites: Links til andre hjemmesider på denne Hjemmeside er kun medtaget for at gøre det nemt for dig. Hvis du anvender disse links, forlader du denne Hjemmeside. Vi har ikke gennemgået alle disse andre hjemmesider og har ikke kontrol over (og er ikke ansvarlig for disse hjemmesider eller deres indhold eller tilgængelighed). Vi godkender dem ikke eller afgiver erklæringer om dem, materialet på dem eller resultatet af at bruge dem. Hvis du beslutter at gå ind på en af disse andre hjemmesider, der har et link til denne Hjemmeside, gør du det for egen risiko.

 

10.2. Tilladelse til at oprette links: Du må gerne oprette et link til denne Hjemmeside (www.toogoodtogo.dk), forudsat at:

  • det sker forsvarligt og lovligt og på en måde, så det ikke skader vores omdømme, eller du drager fordel af det;
  • Du må ikke etablere et link fra en hjemmeside, som ikke er ejet af dig, eller på en måde, som antyder en form for forbindelse med eller godkendelse fra os, hvis en sådan ikke eksisterer;
  • Den hjemmeside, hvorfra du opretter et link, skal overholde de indholdsstandarder, der er anført i disse Hjemmesidevilkår (især pkt. 9 (Behandling af besøgenes Materiale og Anmeldelser));
  • Vi forbeholder sig ret til at bringe din tilladelse til at oprette links til ophør til enhver tid.

 

 

  1. ANSVARSFRASKRIVELSE

11.1. Hjemmesideinformation: Selvom vi tilstræber at sikre, at oplysningerne på denne Hjemmeside er korrekte, lover vi ikke, at de er præcise eller fuldstændige. Vi kan foretage ændringer af materialet på denne Hjemmeside eller af de ydelser og priser, der er beskrevet, når som helst og uden varsel. Materialet på denne Hjemmeside kan være forældet, og vi forpligter os ikke til at opdatere materialet.

 

11.2. Allergi-, kost- og andre informationer om menuer: Det er Restauranterne, som har ansvar for menu-informationen og rigtigheden heraf. Hvis du er i tvivl om allergiadvarsler eller indholdet af en ret eller anden menu-information, er det bedst at få det bekræftet direkte hos Restauranten før afgivelse af en bestilling.

 

11.3. Restaurantens handlinger og undladelser: Den juridiske aftale vedrørende køb af et Produkt er mellem dig og den Restaurant, som du afgiver Ordren hos. Vi har ingen kontrol over de handlinger eller undladelser, som Restauranten foretager. Uden at begrænse ovenstående accepterer du følgende ved din brug af Hjemmesiden:

  • Vi garanterer ikke, at Produkterne, der bestilles fra en Restaurant gennem Hjemmesiden, er af en tilfredsstillende kvalitet eller svarer til dine forventninger, og vi frasiger os ethvert ansvar herfor.
  • Estimerede afhentningstider er oplyst af Restauranterne. Hverken vi eller Restauranterne garanterer, at Ordrer er klar til afhentning inden for de estimerede tider.
  • Vi opfordrer alle vores Restauranter til at acceptere alle Ordrer og til at informere os straks, hvis en Ordre afvises. Vi vil derefter informere dig (som regel via e-mail) så hurtigt som muligt, hvis en Restaurant afviser din Ordre. Restauranter kan dog til enhver tid vælge at afvise Ordren, hvis de har for travlt pga. vejrforhold eller af andre årsager.
  • Denne ansvarsfraskrivelse påvirker ikke dine lovmæssige rettigheder over for en Restaurant.

 

11.4. Undtagelse: Vi giver dig adgang til denne Hjemmeside og vores ydelser på det grundlag, at vi, i så vid udstrækning, som loven tillader det, fraviger alle garantier, betingelser og vilkår vedrørende Hjemmesiden og vores ydelser (herunder garantier, betingelser og vilkår, som kunne gælde for denne Hjemmeside og de ydelser, vi leverer, eller som på anden måde gælder for disse Hjemmesidevilkår i henhold til lovgivningen).

 

  1. ANSVAR

12.1. Generelt: Intet i disse Hjemmesidevilkår udelukker eller begrænser vores ansvar i forbindelse med død eller personskade, som opstår på grund af vores uagtsomhed, svigagtige urigtige udtalelser eller andet ansvar, som ikke kan begrænses i henhold til gældende lovgivning. Intet i disse Hjemmesidevilkår påvirker dine lovbestemte rettigheder.

 

12.2. Ansvarsfraskrivelse: I henhold til pkt. 12.1 er vi under ingen omstændigheder ansvarlig over for dig, herunder men ikke begrænset til erstatning i kontrakt, skadevoldende handlinger (herunder uagtsomme handlinger), manglende overholdelse af lovpligtige krav eller på anden måde, i forbindelse med Hjemmesiden (herunder brug, manglende evne til at bruge, eller resultaterne af brugen af vores ydelser eller Hjemmesiden), hvad angår:

  • ethvert omsætningstab;
  • tab eller ødelæggelse af data, information eller software;
  • tab af forretningsmuligheder;
  • tab af forventede besparelser;
  • tab af goodwill, eller
  • ethvert indirekte tab eller følgetab.

 

12.3. Ansvarsbegrænsning: I henhold til pkt. 11, 12.1 og 12.2 vil vores ansvar over for dig vedrørende alle andre tab, der opstår i henhold eller i forbindelse med vores ydelser eller Hjemmesiden, både erstatning i kontrakt, skadevoldende handlinger (herunder uagtsomme handlinger), manglende overholdelse af lovpligtige krav eller på anden måde, under ingen omstændigheder overstige værdien af din Ordre eller DKK 1000, afhængigt af hvilket beløb, der er lavest.

 

12.4. Yderligere omkostninger: Du påtager dig det fulde ansvar for yderligere og relaterede omkostninger, som du pådrager dig i forbindelse med eller som resultat af din brug af Hjemmesiden, herunder men ikke begrænset til omkostninger, der vedrører service, reparation eller tilpasning af udstyr, software eller data, som du ejer, lejer, har licens til eller benytter på anden måde.

 

  1. OPSIGELSE

12.1. Årsager til opsigelse: Vi kan (efter eget skøn) opsige eller suspendere din ret til at bruge denne Hjemmeside og din brug af ydelserne med øjeblikkelig virkning ved at give dig skriftlig besked (herunder pr. e-mail eller andet varig medie), såfremt:

  • du har benyttet Hjemmesiden i strid med pkt. 7.1 (Immaterielle rettigheder);
  • du har offentliggjort materiale, der udgør en overtrædelse af pkt. 9.2 eller 9.3 (Behandling af besøgendes materiale og adfærd) eller
  • hvis du misligholder andre væsentlige vilkår i disse Hjemmesidevilkår.

 

13.2. Forpligtelser ved opsigelse: Ved opsigelse eller suspendering skal du straks destruere eventuelt downloadede eller udskrevne uddrag fra denne Hjemmeside.

 

  1. UDTRYKKELIGT SAMTYKKE TIL SKRIFTLIG KOMMUNIKATION

14.1. Gældende lovgivning kræver, at noget af den information eller kommunikation vi sender til dig, skal være skriftlig. Når du bruger Hjemmesiden eller bestiller Produkter via Hjemmesiden, accepterer du, at kommunikation med os hovedsageligt foregår elektronisk. Vi vil kontakte dig pr. e-mail eller give dig information ved at offentliggøre meddelelser på vores hjemmeside. Af kontraktmæssige årsager accepterer du udtrykkeligt denne elektroniske kommunikationsmåde, og du anerkender, at alle kontrakter og meddelelser og al information og anden kommunikation, du får fra os elektronisk, overholder alle juridiske krav om, at sådan kommunikation skal være skriftlig. Denne betingelse berører ikke dine rettigheder i henhold til lovgivningen.

 

  1. FORCE MAJEURE

15.1. Vi er ikke ansvarlige for manglende eller forsinkede opfyldelse af nogen af vores forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (“Force Majeure”).

 

15.2. Force Majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (herunder men ikke begrænset til) følgende:

  • strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt;
  • civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig;
  • brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe;
  • umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler;
  • umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk;
  • en regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger.

 

15.3. Vores opfyldelse af en kontrakt anses for at være ophævet i den periode, Force Majeure-begivenheden varer, og vi vil have udsættelse med opfyldelsen i en sådan periodes varighed. Vi vil gøre vores bedste for at bringe Force Majeure-begivenheden til ophør eller finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår kan opfyldes på trods af Force Majeure-begivenheden.

 

  1. YDERLIGERE VILKÅR

16.1. Privatlivs- og cookiepolitik: Vi er forpligtede til at beskytte dine personoplysninger. Alle personoplysninger, som vi indsamler fra dig, behandles i overensstemmelse med vores Privatlivs- og cookiepolitik. Du bør læse vores Privatlivs- og cookiepolitik, som er en del af disse Hjemmesidevilkår.

 

16.2. Andre vilkår: Du bør ligeledes læse vores Privatlivs- og cookiepolitik for at få oplysninger om, hvordan og hvorfor, vi benytter cookies til at forbedre kvaliteten af Hjemmesiden og vores Tjeneste, samt for at få information om de gældende vilkår vedrørende de konkurrencer, vi afholder. Disse betingelser er også en del af disse Hjemmesidevilkår.

 

16.3. Vilkårenes uafhængighed: Hvis en kompetent myndighed fastslår, at disse Hjemmesidevilkår på nogen måde er ugyldige, ulovlige eller uden retskraft, skal det kun ramme det pågældende vilkår, betingelse eller bestemmelse, og de øvrige bestemmelser skal fortsat opretholdes efter deres indhold i videst mulig omfang i henhold til lovgivningen.

 

16.4. Aftalens fuldstændighed: Disse Hjemmesidevilkår og ethvert dokument, hvortil der udtrykkeligt henvises i dem, udgør den samlede aftale mellem dig og Too Good To Go, og erstatter alle tidligere drøftelser, korrespondance, forhandlinger, ordninger, forståelse eller aftaler mellem dig og os.

 

16.5. Afkald: Manglende håndhævelse (helt eller delvist) fra din eller Too Good To Go´s side af disse Hjemmesidevilkår skal ikke fortolkes som afkald på dine eller Too Good To Go´s rettigheder eller retsmidler.

 

16.6. Overdragelse: Du må ikke overdrage dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår uden vores forudgående skriftlige accept heraf. Too Good To Go kan overdrage vores rettigheder eller forpligtelser i henhold til disse Hjemmesidevilkår uden din forudgående skriftlige accept til vores associerede selskaber eller andre selskaber, som vi etablerer joint venture med, køber eller sælges til.

 

16.7. Overskrifter: Overskrifterne i disse Hjemmesidevilkår er udelukkende indsat for overskuelighedens skyld og skal ikke påvirke fortolkningen af disse.

 

  1. LOVVALG OG VÆRNETING

17.1. Nærværende Hjemmesidevilkår er underlagt lovgivningen i Danmark og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Tvister, der måtte opstå i forbindelse med disse Hjemmesidevilkår, er underlagt de danske domstole.

 

 

 

 

Sidst opdateret den 10. maj 2016

 

 

 

Privatlivs- og cookiepolitik

 

Vi ønsker at beskytte vores besøgendes personoplysninger, når de tilgår Hjemmesiden eller anvender mobile enheder eller andre platforme til at tilgå vores Tjenester. Du bedes venligst læse følgende Privatlivs- og cookiepolitik, som forklarer, hvordan vi bruger og beskytter dine personoplysninger.

 

Ved dit besøg og/eller ved afgivelse af bestillinger på Hjemmesiden accepterer du den behandling, indsamling, brug og overførsel af dine personoplysninger som beskrevet i denne Privatlivs- og cookiepolitik.

 

 

Privatlivspolitik

 

  1. GENERELT OM PERSONOPLYSNINGER

 

  • Alle personoplysninger, der behandles af os, er beskyttet af den danske Lov om behandling af personoplysninger (“Persondataloven”). Det danske Datatilsyn fører tilsyn med enhver behandling, som er omfattet af Persondataloven. Se datatilsynet.dk.

 

  • Too Good To Go ApS er ansvarlig for de personoplysninger, som indsamles via Hjemmesiden og Tjenesten. Too Good To Go ApS kan kontaktes på den under 9 anførte adresse og e-mail.

 

  1. INDSAMLING AF PERSONOPLYSNINGER
    • Når du besøger Hjemmesiden eller benytter Tjenesten til at afgive en ordre hos en Restaurant, kan du blive bedt om at afgive oplysninger om dig selv, f.eks. dit navn, kontaktinformation (såsom telefonnummer, mobiltelefonnummer og e-mail adresse) og betalingskortoplysninger (kreditkortinformationer). Vi kan også indsamle oplysninger om din brug af Hjemmesiden og Tjenesten og oplysninger om dig på grundlag af det materiale (f.eks. meddelelser og anmeldelser), du offentliggør på hjemmesiden, og de e-mails eller breve, du sender til os.

 

  • Ved at tilgå Too Good To Go´s informationer og/eller Hjemmesiden eller Tjenesten ved brug af mobilt digitalt udstyr, herunder men ikke begrænset til mobiltelefon, pc, tablet og/eller andre enheder/teknologier, herunder mobile applikationer, skal du forvente, at Too Good To Go´s dataindsamling og brug af data vil ske som beskrevet i denne Privatlivspolitik.

 

  • Vi kan indsamle tekniske oplysninger fra din mobile enhed eller din brug af Hjemmesiden eller vores Tjeneste via en mobil enhed, for eksempel lokaliseringsdata og visse karakteristika og ydeevne for din enhed, teleoperatør, operativsystem, herunder indretning og tilslutningstype, IP-adresse, mobile betalingsmetoder, interaktion med andre detail-teknologier såsom brugen af NFC-tags, QR koder eller brug af mobile kuponer. Medmindre du har valgt at forblive anonym gennem enheden og/eller platformindstillinger, kan denne information blive indsamlet og brugt af os automatisk, hvis du bruger Hjemmesiden eller Tjenesten via dine mobile enheder med Too Good To Go´s mobil applikation eller din mobiltelefons browser eller på anden vis.

 

  1. BRUG AF PERSONOPLYSNINGER
    • Dine oplysninger gør det muligt for os at give dig adgang til relevante dele af Hjemmesiden og levere Tjenesten. Vi vil også kunne foretage fakturering af dine bestillinger, og vi og/eller Restauranten, hvortil du har afgivet din ordre, kan kontakte dig vedrørende vores Tjeneste. Vi og/eller Restauranten kan f.eks. benytte dine oplysninger til at sende dig en statusopdatering eller anden information vedrørende din ordre via e-mail, telefon eller mobile beskeder (SMS eller MMS). Vi vil ligeledes anvende og analysere de personoplysninger, vi indsamler, således, at vi kan administrere, understøtte, forbedre og udvikle vores virksomhed, ligesom personoplysningerne kan anvendes til andre formål, herunder statistiske eller analytiske formål eller for at undgå misbrug.

 

  • Vi kan benytte dine personoplysninger til at kontakte dig vedrørende din oplevelse af vores Tjeneste og til at informere dig om vigtige ændringer eller udvikling af Hjemmesiden eller Tjenesten.

 

  • Hvis du har givet dit samtykke, kan vi anvende dine oplysninger til at fortælle dig om andre af vores produkter og ydelser, som du måske kunne være interesseret i, herunder ydelser som kunne være genstand for direkte markedsføring. Dette kan ske via e-mail, telefon, mobilbeskeder (f.eks. SMS, MMS mv.) såvel som almindeligt brev.

 

  • Hvis du ikke ønsker, at vi bruger dine personoplysninger på denne måde, eller hvis du ændrer mening om at blive kontaktet i fremtiden, bedes du venligst informere os om dette ved hjælp af de kontaktoplysninger, der er anført i pkt. 9 nedenfor og/eller ved at ændre din profil.

 

  • Bemærk venligst, at du ved indsendelse af kommentarer og/eller anmeldelser til Hjemmesiden giver dit samtykke til, at vi kan bruge kommentarerne/anmeldelserne på Hjemmesiden og i markedsførings- og reklamemateriale. I denne forbindelse vil vi kun identificere dig ved hjælp af dit fornavn og den by, du bor i (og andre oplysninger, som du har givet os samtykke til at vise).

 

  1. VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER
    • De oplysninger, du giver os, vil blive overført og lagret på vores servere, som kan være lokaliserede i eller uden for EØS, og som kan tilgås af vores medarbejdere uden for Danmark og tredjeparter, herunder selskaber som handler under vores instruks og på vores vegne til de formål, der beskrives i disse vilkår. Databehandlerne må ikke anvende personoplysningerne til andet end Too Good To Go´s formål.

 

  • De tredjeparter, som vi deler dine personoplysninger med, kan påtage sig forskellige aktiviteter såsom behandling af kreditkortoplysninger og supportydelser på vores vegne. Vi kan derudover have brug for at give dine oplysninger til den Restaurant, som du har afgivet din ordre hos, så Restauranten kan behandle din ordre. Ved at indsende dine personoplysninger samtykker du til denne overførsel, lagring og behandling.

 

  • Hvis vores firma indgår i et joint venture, er købt af eller fusionerer med et andet selskab, vil dine oplysninger blive overført til det nye selskab, vores samarbejdspartner eller ejere eller deres rådgivere.

 

  • Vi kan overdrage de personoplysninger, du giver os, hvis vi er forpligtet til at overdrage eller dele dine personoplysninger (og/eller hvis vi mener at være forpligtede til dette) i henhold til den gældende lovgivning, eller ved håndhævelse af Hjemmesidevilkårene og andre aftaler, eller for at beskytte vores rettigheder eller Restauranternes eller tredjeparters rettigheder. Dette inkluderer udveksling af personoplysninger med andre selskaber og organisationer med henblik på beskyttelse og forebyggelse af bedrageri.

 

  1. SIKKERHED OG OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER
    • Vi beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med kravene i Persondataloven, ligesom vores databehandlere har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med Persondataloven.

 

  • Hvis du har valgt et kodeord, som giver dig adgang til visse dele af Hjemmesiden, er du selv ansvarlig for at holde dette kodeord hemmeligt. Vi råder dig til ikke at oplyse dit kodeord til nogen. Medmindre vi uagtsomt oplyser dit password til en tredjepart, er vi ikke ansvarlig for uautoriserede transaktioner, der er sket ved brug af dit brugernavn og password.

 

 

 

  1. INDSIGT OG BERIGTIGELSE I FORHOLD TIL PERSONOPLYSNINGER
    • Du har ret til at se de personoplysninger, vi har registreret om dig, og du kan bede os om at foretage ændringer for at sikre, at personoplysninger om dig er præcise og opdaterede, ligesom du kan gøre indsigelse mod registreringen. Disse rettigheder følger af Persondataloven, og du kan ved at rette henvendelse til Too Good To Go få oplyst hvilke personoplysninger Too Good To Go som dataansvarlig, behandler om dig, hvilket formål behandlingen har, hvem der modtager oplysningerne, og hvorfra oplysningerne stammer.

 

  • Såfremt du forlanger, at vi giver dig skriftlig indsigt i dine personoplysninger, forbeholder vi os ret til at kræve DKK 10 for hver påbegyndt side. Betalingen kan imidlertid ikke overstige DKK 200.

 

  • Vi forbeholder os ret til kun at besvare henvendelse om indsigt i personoplysninger, såfremt der er forløbet mere end 6 måneder fra din sidste henvendelse om det samme.

 

  1. ÆNDRINGER I PRIVATLIVS- OG COOKIEPOLITIKKEN
    • Enhver ændring af vores Privatlivs- og cookiepolitik vil blive offentliggjort på Hjemmesiden og via e-mail, hvis det er relevant.

 

  1. KLAGE OVER BEHANDLING AF OPLYSNINGER OG DATA
    • Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Hvis der er tale om en klage over behandlingen af oplysninger, indgives klagen i henhold til persondataloven, til Datatilsynet, Persondatalovens § 58, stk. 1.

 

  1. KONTAKT
    • Alle kommentarer, spørgsmål og anmodninger vedrørende vores brug af dine personoplysninger er velkomne og skal stiles til Too Good To Go ApS, CVR-nr. 3714 6668, Sankt Annæ Gade 32, 1416 København K, eller pr. e-mail info@toogoodtogo.dk eller telefon 70 60 52 40, mandag-fredag, kl 10:00-22:00.

 

  1. KONKURRENCEVILKÅR
    • De følgende generelle betingelser og vilkår (“Generelle Konkurrencevilkår”) gælder for alle konkurrencer, der afholdes af Too Good To Go.

 

  • De enkelte konkurrencer er ligeledes underlagt – og de Generelle Konkurrencevilkår suppleres og/eller ændres af – yderligere betingelser og vilkår (“Særlige Konkurrencevilkår”), som angives i forbindelse med hver enkelt konkurrence.

 

  • Konkurrencerne er åbne for alle bosiddende i Danmark, og som er over 18 år, med undtagelse af Too Good To Go´s medarbejdere, Too Good To Go´s associerede selskaber, koncern- eller datterselskaber, deres familier, agenter eller andre, som kan have en forbindelse til konkurrencen.

 

  • Vinderne er ansvarlige for at sikre, at de kan tage imod den relevante præmie i overensstemmelse med disse Generelle Konkurrencevilkår og andre gældende Særlige Konkurrencevilkår.

 

  • Vi forbeholder os retten til at trække en ny vinder af konkurrencen, hvis den relevante præmie ikke er accepteret eller afhentet inden for den periode, der er angivet i de gældende Særlige Konkurrencevilkår.

 

  • Ved at udfylde og indsende konkurrencetilmeldingen accepterer du de Generelle Konkurrencevilkår og de gældende Særlige Konkurrencevilkår.

 

  • De Generelle Konkurrencevilkår og de gældende Særlige Konkurrencevilkår reguleres af dansk ret.

 

  • De personoplysninger, som indsamles som en del af Too Good To Go´s konkurrencer, behandles i overensstemmelse med Persondataloven. Yderligere information vedrørende Privatlivs- og cookiepolitikken kan ses i Too Good To Go´s Privatlivs- og cookiepolitik.

 

  • Vi forbeholder os til enhver tid retten til at aflyse en konkurrence uden forudgående varsel og/eller til enhver tid at ændre de Generelle Konkurrencevilkår eller de Særlige Konkurrencevilkår vedrørende en konkurrence.

 

  • Vores beslutning er endelig og bindende i ethvert tilfælde vedrørende en konkurrence.

 

  • Alle gældende standardvilkår og betingelser vedrørende brugen af Hjemmesiden og Tjenesten finder ligeledes anvendelse i forbindelse med konkurrencer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nederst på formularen

Cookiepolitik

 

  1. COOKIES – HVAD ER DET?
    • Når du besøger toogoodtogo.dk, lagres der cookies på din computer. En cookie er en lille tekstfil, der lagres og gemmes i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Stort set alle websites anvender cookies. De ligger på din egen computer som en hjælp til dig selv, idet de bruges til, at du nemt kan finde de websteder, hvor du har været, igen. Oftest hjælper den med at analysere hvordan hjemmesiden benyttes, for at brugeroplevelsen kan blive forbedret. I flere tilfælde kan cookies være nødvendige for at kunne levere en bestemt service på hjemmesiden.

 

  • Cookies sendes frem og tilbage mellem din browser og en webserver og indeholder bl.a. information om brugerindstillinger, login, og hvordan hjemmesiden benyttes.

 

  • For at fastlægge, hvem der besøger vores websites, bruger vi cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får vi mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker. Nedenfor kan du se de formål, som cookies anvendes til på toogoodtogo.dk. Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv.

 

  • Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

 

  • Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. For at lære mere om brugen af cookies, gå til; allaboutcookies.org.

 

  • Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din harddisk eller modtage en advarsel, før der gemmes cookies. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du nægter cookies, kan der være funktioner på toogoodtogo.dk, som ikke virker.

 

  • Hvis du ønsker at blokere eller slette cookies på din computer, mobil eller tablet, skal du gå til din browsers indstillinger. Du skal være opmærksom på, at hvis du blokerer for alle cookies, vil du opleve, at mange hjemmesider ikke fungerer korrekt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *