Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

100% ansvarlig og bæredygtig fisk

Nogle gange opstår venskaber, der føles som om, de er planlagt. Sådan føles det lidt med en af de nyeste tilføjelser til Too Good To Go appen - nemlig sushikæden LETZ SUSHI. Begge virksomheder fører en dedikeret kamp for en mere bæredygtig fremtid - så hvorfor ikke samarbejde i kampen mod madspild?

Og det er netop, hvad der skete i starten af november, da 21 LETZ SUSHI-profiler gik live i Too Good To Go appen, så der kan reddes lækker overskudssushi fra alle deres restauranter i Danmark.

100% bæredygtig fisk

Det bæredygtige mindset går længere end kampen mod madspild for Danmarks største sushikæde. Kæden er nemlig også Europas første med 100% bæredygtig fisk - altså den første af sin slags i Europa, hvis indkøb af al kædens fisk og skaldyr er fuldt ud MSC- og ASC-certificeret i alle led. De to certificeringer sikrer, at alle fisk serveret på LETZ SUSHI’s restauranter kan spores fra tallerken tilbage til det bæredygtige fiskeri eller ansvarlige opdræt, som de kommer fra.

MSC- og ASC-certificeringerne er resultatet af et samarbejde mellem sushikæden og WWF Verdensnaturfonden, der sammen har arbejdet for at skabe en ny standard for højnet bæredygtighed i den danske sushibranche. Målet for samabejdet var at LETZ SUSHI skulle være fuld ud certificeret i 2020. Men målet blev altså nået to år før. Dét er ambitioner, der vil noget!

Kvalitet og velfærd

I og med at fisk selvsagt er en ret vigtig del af sushi, så er der hos LETZ SUSHI selvfølgelig stor fokus på at hovedingrediensen er af bedste kvalitet. Men man skal ikke forvente mindre af de resterende elementer i din nigiri og makirulle.

Hos LETZ SUSHI sætter de nemlig en ære i at finde råvarer, som både smager godt og er gode for miljøet. Derfor er risen økologisk, fordi produktionen af økologiske ris udleder færre kvælstoffer og nedsætter brugen af sprøjtemidler. Hvilket giver jo giver ret god mening.

Finder du dig selv på en LETZ SUSHI restaurant, men har egentlig mere lyst til yaki-spyd med kylling eller okse end fisk, så skal du heller ikke bekymre dig. LETZ bruger kun dyr fra friland og samarbejder med dyrevelfærdsorganisationen Anima, for at få skærpet kravene til velfærden for kyllinger.

Og det er bare toppen af isbjerget

Derudover kommer restauranternes CO2e neutrale strøm fra danske havvindmølle, der bruges ingen tilsætningsstoffer i ingefæren til din sushi og bambusspisepindene er FSC-certificerede, som sikrer bæredygtig produktion og skovbrug. Kæden leverer din take-away sushi i emballage af 80% genbrugsplast og opfordrer til, at returnere emballagen efter brug, hvis man ikke ved, hvordan man skal affaldssorterer.

Og med sit samarbejde med vores app har LETZ SUSHI for alvor meldt sig på banen i kampen mod madspild. Vi er meget glade for at samarbejdet med en partner, der på så mange områder tilstræber løsninger, der tager højde for bæredygtighed og omsorg for levende væsner - om det er mennesker, kyllinger eller fisk. LETZ SUSHI bæredygtige ambitioner matcher i dén grad Too Good To Gos ambitioner om en verden uden madspild, og vi glæder os til at redde en masse dejlig sushi sammen med LETZ og dig.

Find LETZ SUSHI via appen i København, Nordsjælland og Aarhus. 

Har du appetit på mere?