Aperitivos, kultur og high fashion - besøg Milano

Milano er kendt for at være en rigtig modeby, og du kan med fordel lade dig inspirere af den stil og elegance, der karakteriserer milaneserne. Men Milano er meget mere end fashion. Byen byder også på et væld af bæredygtige oplevelser og lækre måltider, der venter på din redning. Vi har bedt vores brugere om tips til, hvor du finder det bedste udvalg i Milano - og guiden her er resultatet. 

Katedraludforskning og lykkeposejagt

Når du lander i Milano, vil du hurtigt spotte den imponerende og vanvittigt smukke katedral Duomo di Milano, der ligger lige midt i byens pulserende hjerte. Katedralen er derfor et naturligt første stop på din sightseeing. 

To skridt væk fra Duomo løber en af Milanos mest berømte shoppinggader, Via Torino. Den skal du helt sikkert et smut ned ad. Og når du trænger til en shoppepause, finder du løsningen hos den økologiske restaurant Exki, hvor du kan redde lækker mad, der udelukkende er tilberedt af lokale råvarer.

Nap en pause og en aperitivo ved Navigli

Forsætter du helt til enden af Via Torino ender du i Milanos i det festlige og ekstremt populære kanalkvarter, Navigli, der er kendt for sine mange indbydende barer og restauranter. I løbet af dagen kan du gå en tur langs havnen, Darsena, og om aftenen skal du helt sikkert kaste dig ud i byens specialitet, aperitivo. Aftendrinks inkl. fri adgang til buffeten. Mmmm! 

Området byder også på en række muligheder for lidt bådsejlads, og når det bliver pizzatid (og det bliver det ofte i Milano), anbefaler vores brugere, at du kigger forbi og redder lidt hyggemad fra Bottega Mascadelli, som er kendte for at lade dejen modne i 48 timer, hvilket giver en pizza, der både er let og lækker.

Udforsk de nyeste trends med byens hipstere

Isola er et et andet kvarter i Milano, som du ikke må misse. Med fabrikker og jernbanen i nærheden var området oprindeligt hjemsted for arbejderklassen. I de seneste år er Isola imidlertid blevet et symbol på byfornyelse og er et af byens mest pulserende områder takket være områdets mange kulturelle foreninger. 

En af hovedattraktionerne er Bosco Vertical - den vertikale skov - som ud over at være en af de smukkeste og mest innovative skyskrabere i verden, også er en bæredygtig boligbygning, der bringer en smule grønt til det avantgarde område. 

Isola er domineret af hipstere, og dem kan du lade dig inspirere af ved at opstøve de nyeste trends. Lige nu er det poké bowls, der hitter - og dem kan du naturligvis også redde med Too Good To Go. Hent en lykkepose fra Poke House og find dig et godt spot i et af områdets mange åndehuller.

Red dagens sidste nadver i et åbent laboratorium

Porta Genova ligger i hjertet af det historiske centrum af Milano. Hvis du er i dette område, er Basilica of Sant'Ambrogio et must-see. Basilica er en af de ældste og mest symbolske kirker i Milano, hvor byens skytshelgen, som kirken er opkaldt efter, begravet. Kirken blev oprindeligt ødelagt under anden verdenskrig og derefter genopbygget, men malerier, skulpturer og ornamenter forblev intakte. 

Lige i nærheden ligger kirken Santa Maria delle Grazie, der er hjemsted for én af Leonardo Da Vincis mest kendte og kontroversielle værker, "Den Sidste Nadver". 

Og så er det vist tid til, at selv skal redde dig noget mad. Og her anbefaler vores brugere, at du genopdager den sande smag af brød i Le Polveri, der er en mikrofabrik med et åbent laboratorium. 

Det er super nemt at bruge Too Good To Go i Milano. Åbn appen, skriv Milano og gå på lykkeposejagt i alle de mange inspirerende forretninger omkring dig.

Rigtig god ferie!

Nora Di Cesare
Team Marketing

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play