Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Bekæmp madspild hos den sejeste nabo - besøg Berlin

Du skal holde ferie i Berlin - fremragende beslutning! Men hvad skal du lave? Og hvor skal du spise? Vi har bedt vores tyske brugere om anbefalinger til, hvordan du kan gøre ferien så grøn og velsmagende som muligt.

Klassisk sightseeing og delikate lykkeposer

Brandenburger Tor er et absolut must, når du er i Berlin. Det er ikke bare et imponerende syn, det er også et vigtigt stykke historie, da Berlinmuren plejede at gå lige igennem. 

Men med top-spots følger store menneskemængder, og du kan undslippe denne med en afstikker til Restaurant Dehler's. Her kan du redde et lækkert måltid og tage det med i Berlins største park, Tiergarten.


Og når du nu er i nabolaget, kunne du jo også lige runde Berlins regeringsdistrikt eller besøge besøge Hackescher Markt og Alexanderplatz i Berlin Mitte. Der er masser af muligheder for både shopping og spændende attraktioner som tv-tårnet, hvorfra du kan få en fantastisk udsigt over byen.

Lykken findes i poseform i det hippe Kreutzberg

Meeen... Berlin Mitte er, som enhver berliner ville sige, ikke hvad Berlin handler om. Så hop på U-Bahnen eller en af de mange lejecykler og tag videre til et af byens mest trendy områder: Kreuzberg. Hjemstedet for byens unge kunstnere og elsket af alle for dets multikulturelle karakter. Smag dig ind på livet af Kreutzberg med en lykkepose med lækkerier fra f.eks. Plan C Café og kør videre til Tempelhofer Feld, den forladte lufthavnsbane, hvor mange hænger ud med venner.

Derefter kan du tage en tur gennem området og stoppe ved Markthalle Neun. Tag på rundtur blandt de mange spændende madboder og vælg f.eks. en lykkepose med lækkert brød og andet bagværk fra det økologiske bageri Endorphina Bio Backkunst. Har du et køkken til rådighed under til ophold, er det oplagt at redde mad fra Multikulti Supermarkt, hvor du finder det bedste udvalg af frugt og grønt.

Aftenhygge på Friedrichshain

Aftener i Berlin kan med stor fordel nydes på Friedrichshain. Nap en øl på en kvarterets hyggelige barer og gå herefter på lykkeposejagt hos en af de mange Too Good To Go-partnere i området. Der er virkelig meget lækkert at vælge mellem, men vores brugere har talt, og de stemmer på NIL, hvor du kan redde en lækker boks med sudanesisk take-away. 

Ekstra tip: Søger du typisk tysk mad, anbefaler vores lokale brugere en lykkeboks fra Dicke Wirtin, hvor du blandet andet kan smage den tyske klassiker klöße (også kaldet klopse eller knödel).

Vi har i guiden her fremhævet de mest populære tips fra vores brugere. Men der var så mange gode, at vi ikke kunne modstå at give dig en en håndfuld at slutte af på: 

Tips til at gøre dit Berlin-ophold ekstra grønt:

  • Lej en cykel - det er den bedste måde at se byen på. De fleste hoteller har cykler til leje, og der er flere muligheder for cykeludlejning rundt omkring i byen. 
  • Der er pant på flaskerne i Berlin - og skraldespandene har særlige hylder, hvor du kan efterlade dem. Placer dem her, når du har drukket op, så andre kan få gavn af dem. 
  • Tysk postevand er rent og velsmagende, så tag en genanvendelig flaske med dig.

Har du appetit på mere?