Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

En ambitiøs mission: mindre madspild verden over

Lyder det ambitiøst i dine ører? Godt. For det er vi. Ambitiøse om vores vision om at skabe en verden, hvor mad spises og ikke spildes. Det var netop den vision og ambition, som fik Mette Lykke til at hoppe ombord i efteråret 2016, da hun besluttede sig for at investere i virksomheden. Mette Lykke kommer fra succesvirksomheden, Endomondo - en motionsapp med millioner af brugere verden over. Siden hun blev introduceret for Too Good To Go i 2016, har hun påtaget sig rollen com CEO, direktør, for Too Good To Go. Lær hende at kende her.

”Du kan blive en succes, hvis du løser et reelt problem”

Jeg kommer fra en selvstændig familie, men jeg have ikke et mål om at blive iværksætter. Nu har jeg svært ved at forestille mig at gå ind i andre brancher. Her går det stærkt, og det er sjovt. Til gengæld er der mere konkurrence, så du skal ramme noget, der ikke er set før, eller gøre det markant bedre. Du skal tro på dit projekt fra starten. Du kan blive en succes, hvis du løser et reelt problem. Og det gør vi her.

Teknologisk set er det blevet meget nemmere at gøre digitale ideer til virkelighed, og bryder du gennem lydmuren nu, kan det gå meget hurtigt. Det kræver ikke et særlig mod at være iværksætter, men jeg kan godt lide en udfordring.

“Vi kan påvirke madspild på et globalt plan”

14 dage efter jeg første gang hørte om Too Good To Go, investerede jeg i det, og efter et par måneder blev jeg spurgt om at være med på fuld tid. Jeg sagde ja til at blive direktør, fordi jeg synes, Too Good To Go har et helt fantastisk formål, og fordi jeg godt kan lide dynamikken i opstarten. Mange vil betragte det som rent kaos, men jeg synes, det er skægt, når der sker 30 ting på én gang. Det at sætte orden i kaos og få tingene til at skride fremad. Eventyret og fornemmelsen i maven af, hvor stort det her kan blive, det er noget helt specielt.

Det er dejligt at have været med på noget, som blev en succes, og som rent faktisk har gjort en forskel i nogle menneskers liv. Det er ikke tilfældigt, at jeg nu igen arbejder med noget, som løser et problem for andre. Når jeg alligevel skal bruge det meste af min tid på noget, så skal det ikke være ligegyldigt. Det skal være noget, der flytter noget, også i det store billede. Med Too Good To Go har vi reddet 2,5 millioner måltider fra skraldespanden og sparet verden for meget forurening. Og vi er kun lige gået i gang. Hvis vi kan holde dampen oppe, kan vi påvirke madspild på globalt plan indenfor et par år, og det er vildt fedt og motiverende. 

Har du appetit på mere?