Red mad en dag i forvejen - er det så overskud?

4 months ago

Dét spørgsmål bliver vi tit spurgt om - med rette. For det er da egentlig underligt, at man et helt døgn i forvejen kan reservere et måltid i appen. Er det så overskud, der kommer i lykkeposen eller -boksen?

Dét er det

Som forretningsejer er det helt store mål at tiltrække kunder. Og hvordan man tiltrækker kunder, kan selvfølgelig variere fra forretning til forretning, men når man har med fødevarer at gøre, så handler det tit om at tilbyde et stort udvalg af varer - og at have nok til alle kunder.

På samme tidspunkt skal forretningerne også helst have plus på kontoen. Og ligesom hjemme i husholdningerne, så rammes forretningerne også økonomisk at madspild. Så det er selvfølgelig optimalt, hvis forretninger kan sælge alt til fuld pris inden de lukker. Men indtil forretningerne har fundet løsningen til at udregne den perfekte mængde varer på, så vil vi meget gerne hjælpe dem med at afsætte det, der er i overskud.

En vigtig del af ligningen er, at efterspørgsel svinger fra dag til dag. Forestil dig fx, at du inviterer en gruppe venner til middag. Du laver mad til 10 mennesker - og laver for en sikkerheds skyld lidt ekstra, så der er garanteret nok mad til alle. Måske laver du også to forskellige retter, så alle får noget de kan lide/kan tåle. Så kan det være, at der er et par stykker, der melder afbud, og en har måske spist sen frokost, og er derfor ikke så sulten. Du ender helt sikkert med at have rester, men har ikke kunne forudse, hvad der faktisk ender som rester.

Det er meget på samme måde, det fungerer i forretningerne

En forretning ved hvor meget de sælger på en gennemsnitlig uge, men ved ikke hvilke dage, de sælger meget eller hvad de sælger meget af. Derfor ved forretningerne, at de ofte har en fast mængde mad i overskud - men uden at vide hvilken mad, det præcis er. Fx er det svært at beregne, om man sælger 15 eller 20 brød på en dag. Og hvor mange stykker ost, brunchpølser eller hvor meget røræg gæsterne mon har lyst til fra buffeten i dag?

Med Too Good To Go’s lykkeposer og -bokse har forretningerne fleksibiliteten til at sætte et antal måltider til salg i appen. De kommer automatisk i udbud i appen 24 timer inden, de kan afhentes - altså længe før at fx brødet bliver bagt hos bageren. Det er muligt fordi lykkeposernes indhold er ubestemt, lige indtil de fyldes. I dagens løb kan forretningerne justere, hvor mange lykkeposer de har til salg i appen. Så hvis et sultent fodboldhold pludseligt kommer forbi og køber alle forretningens sandwiches, så kan forretningen nedjustere lykkeposer i appen, fordi de ikke længere har noget overskud. Hvis du har reserveret en af forretningens annullerede lykkeposer, så får du i god tid at vide, at du ikke længere skal afhente posen.

Så du kan være helt sikker på, at alt den mad du redder gennem Too Good To Go faktisk ville ende som madspild, hvis det ikke var for forretningens og din indsats. 

Lea Mosegaard
Marketing Specialist

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play