Få leveret overskudsvarer til hele landet

Siden åbningen af Too Good To Go butikken på Frederiksberg tilbage i august 2018, har vi modtaget rigtig mange dejlige henvendelser fra folk, som godt kunne tænke sig en lignende forretning i deres by. Og vi er helt enige i, at det kunne være fantastisk med en Too Good To Go butik i alle byer i Danmark! Men indtil videre åbner vi en webshop, så du kan redde overskudsvarer fra shoppen på Frederiksberg og få dem leveret til alle hjørner af Danmark.

Gennem den nye webshop kan alle nu orientere sig om shoppens varesortiment og nemt og hurtigt afgive en ordre - og få leveret varerne med leveringsservice. På den måde kan alle hjælpe til med at redde overskudsvarerne, som sælges i shoppen.

Butikschef, Mads Stærk Christensen, fortæller om webshoppen:

“Selvom kvarteret, hvor butikken ligger, er tæt beboet og vi har mange gæster, er der mange flere i Danmark, som har vist interesse for at bekæmpe madspild sammen med vores butik. Vi bliver tit spurgt, om vi åbner en ny butik og hvor den skal ligge. Så hvorfor ikke bare starte med hele Danmark, ved at invitere alle til at deltage i kampen mod madspild via en webshop?”

Så derfor kan du nu redde alt fra Mikkeller-øl og økologisk solbærsaft fra Bornholms Mosteri til varer fra Urtekram, chokolade fra Marabou og Odense Marcipan samt vitaminpiller fra Longo Vital. Sortimentet bliver løbende opdateret med nye spændende varer, så der er god grund til at tjekke udvalget ud med jævne mellemrum.

Men hvad med transporten?

Som en virksomhed hvis primære ønske er at mindske den heftige CO2-udledning, har vi selvfølgelig overvejet om transporten af overskudsvarer købt via webshoppen, ikke har større udsving på miljøbarometeret end bare at smide varerne i skraldespanden.

Til de spekulationer har Mads en forklaring:

“Det har selvfølgelig været vigtigt for os, at den leveringsaftale, vi benytter os af, er så grøn som muligt. Derfor har vi lavet en aftale med et firma, som afhenter vores pakker på deres normale ruter og sørger for, at de sendes videre gennem andre leveringspartnere. Sådan undgår vi, at der bruges unødvendige ressourcer på det. Og så vil vi meget gerne have, at kunderne på webshoppen benytter sig af levering til en pakkeshop - og ikke til hjemmeadressen.”

Og så er emballagen selvfølgelige bæredygtigt produceret af genbrugsmateriale.

Så transporten er ikke “ekstra”, emballagen er bæredygtig og du kan derfor med helt god og grøn samvittighed redde de skønneste overskudsvarer på webshoppen. Og netop pga. omtanke for miljøet, kan du ikke bestille køle- og frysevarer via webshoppen, da det vil være for ressourcetungt at levere. Ellers er udvalget på webshoppen det samme som i den fysiske forretning.

Vi er meget glade for og stolte af at introducere den nye webshop, der giver alle I skønne madspildsreddere mulighed for at redde endnu mere mad fra skraldespanden!

Besøg webshoppen.

Lea Mosegaard
Marketing Specialist

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play