Gør Black Friday grøn

Lange køer midt om natten, menneskemylder og videoer på sociale medier af folk som slås om et fladskærmsfjernsyn. Det er sådan vi danskere måske tænker, at Black Friday foregår i det store USA. Men sandheden er, at lille Danmark har taget Black Friday-traditionen til sig i stor stil.

Faktisk blev der i 2017 i Danmark købt for mere end 2 milliarder kroner på Black Friday, hvilket gjorde dagen til årets største enkeltstående handelsdag. Folk stod i kø foran diverse storcentre ved midnat, for at være blandt de første til at høste de gode tilbud. Så måske du skal smile en ekstra gang til din sidemand i køen, hvis du har udset dig et Black Friday-tilbud? Det kan jo være, at sidemanden er ude efter det samme og gerne vil slås for det.

Alternativt kan man blive hjemme og nyde en rolig fredag aften - og samtidig lægge lidt afstand til den ekstreme forbrugskultur, som Black Friday opfordrer til. For selvom fødevarer ikke er at finde blandt de mest eftertragtede varekategorier til Black Friday, så kan man stadig drage paralleller mellem faren ved at købe mange brugsgenstande og ved at købe for mange fødevarer.

For har vi virkelig brug for den nyeste fladskærm, mere køkkenudstyr og det tiende par cowboybukser - eller ender det hele med at forblive ubrugt og dermed efterlade et helt unødvendig aftryk på klimaet? Ligesom vi kan spørge os selv, om det er nødvendigt at indkøbe helt nye fødevarer, når man gennem en app som Too Good To Go, kan forhindre allerede bearbejdede varer fra at ende i skraldespanden?

Det bliver et rungende nej

For at undgå madspild er der heldigvis kommet ekstra fokus på kigge ind i køleskabet og lave retter med udgangspunkt i varerne derinde, i stedet for at tage ned i supermarkedet og købe nye varer. Vi bruger også Too Good To Go appen til at finde lykkeposer og -bokse tæt på os, så restauranterne, bagerne og supermarkederne ikke smider unødvendigt i skraldespanden og dermed undgår madspild.

På samme måde burde man kigge rundt i sit hjem og tænke en ekstra gang over, om man faktisk har brug for de ting, man kan købe billigt til Black Friday. For den efterspørgsel vi skaber til en forbrugsfest som Black Friday, sætter gang i en produktion, som selvfølgelig påvirker vores miljø.

Derfor synes vi, at Black Friday skal laves om til Green Friday. En dag med ekstra fokus på bæredygtighed og miljøet - og med et håb om en modreaktion på overforbrug i alle varekategorier. Lige fra fødevarer til elektronik og mode.

Den europæiske affaldsforebyggelsesuge

Hvis du er lidt hooked på idéen om at sætte lidt ekstra fokus på en mere bæredygtig tilgang til forbrug, så kan du i fællesskab med resten af Europa fejre European Week for Waste Reduction - også kaldet den europæiske affaldsforebyggelsesuge - fra d. 17.-25. november.

European Week for Waste Reduction (EWWR) er et initiativ, som en uge i november skaber ekstra opmærksomhed omkring en mere bæredygtig livsstil, med særligt fokus på at fremme og promovere affaldsforebyggelsesinitiativer og bæredygtig affaldshåndtering. Ugen er relevant for alle slags aktører - offentlige og private aktører såvel som civilsamfundet og den enkelte borger.

Med mere viden om hvordan vi reducerer affald, genbruger produkter og genanvender materialer, kan vi komme langt i vores kamp for en grønnere verden. En tilgang til affald som vi i dén grad kender i kampen mod madspild.

Med lidt stof til eftertanke ift. at tænke mere over overforbrug, spild og affald, håber vi, at du vil være med til at gøre november lidt grønnere. 

Lea Mosegaard

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App StoreGoogle Play