Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Hvad betyder datomærkningerne?

Er du en af de - desværre - mange, som smider mad ud, så snart det når “Bedst før”-datoen? Det viser sig nemlig, at rigtig mange ikke kender den egentlige betydning af de forskellige datomærkninger - og derfor ender alt for meget god mad som madspild.

Lad os starte "Sidste anvendelsesdato"

Mad, hvor der står “Sidste anvendelsesdato”, må ikke bruges efter den angivne dato. Denne datomærkning skal du tage alvorligt, da du i værste fald kan blive meget syg af at spise maden. 

Den her datomærkning bruges oftest på kød og fisk. Og det skal altså smides ud, så snart datoen er overskredet. Du vil ikke altid kunne se, lugte eller smage, at maden er blevet dårlig. De bakterier, som dannes på denne type madvarer, viser sig nemlig ikke altid i form af mug eller dårlig lugt. 

Derfor er der ikke andet at gøre end at smide det ud. 

Har du madvarer i dit køleskab med datomærkningen "sidste anvendelsesdato", som du ved, at du ikke kan nå at spise, kan du sagtens fryse det ned. Du skal dog spise maden så hurtigt som muligt, efter du har tøet det op. 


"Bedst før" og "Mindst holdbar til"

Den datomærkning, som volder de største problemer, er "Bedst før" og “Mindst holdbar til”. Heldigvis er det blevet lidt nemmere at finde rundt i, fordi "Mindst holdbar til" blev udfaset i slutningen af 2019 og erstattet med "Bedst før". Så nu er det kun "Bedst før"-datomærkningen at forholde sig til ud af de to. Mange tolker datomærkningen som om, at mad som har overskredet denne dato skal smides ud. Men det kan sagtens holde sig efter “Bedst før”-datoen. 

“Bedst før” - er en vejledende dato, og i mange tilfælde kan mælken, smørret, æggene, spaghettien, olien, kiks, melet, krydderierne osv. sagtens bruges efter datoen. 

Du skal bare bruge dine sanser til at afgøre, om maden stadig er god. Så se, lugt og smag på maden, og du vil hurtigt kunne bedømme, om det stadig kan spises. 

  • Hvis der er mug på, så skal det smides ud. Brune og bløde pletter på frugt og grønt kan bare skæres væk, og så fejler det intet.
  • Meget mad, som er blevet for gammelt, begynder at lugte grimt. Smid maden ud, hvis det lugter surt eller harsk, men hvis det lugter fint, kan du sagtens spise det.
  • Hvis der er intet at se eller lugte, så kan du smage på maden for at være helt sikker. Hvis det smager fint, så fejler det ingenting, og du kan sagten bruge det. 

Bedst før - ofte god efter

I februar 2019 introducerede Too Good To Go i samarbejde med en række drikke- og fødevareproducenter en tilføjelse til datomærkningen "Bedst før" - nemlig de tre gyldne ord "ofte god efter". Ordlyden indikerer endnu tydeligere at "bedst før"-markerede varer ofte er gode efter, at de har nået datoen på varen. 

Du kan altså altid se, lugte og smage på mad, som har overskredet  "Bedst før” og "Bedst før, ofte god efter". Det er der ingen sundhedsskadelig risiko ved overhovedet. Og du vil i de fleste tilfælde undgå at god mad ender som madspild. Og dét kan vi lide!

Mangler du inspiration til at få brugt de 3 brune bananer i frugtskålen? Så bare se her.

Artiklen er opdateret i juli 2020

De ovenstående retningslinjer er godkendt af Fødevarestyrelsen for Københavns Kommune.

Har du appetit på mere?