Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Guide: Giv nyt liv til de elskede kartofler

Kogte kartofler, bagte kartofler, brasede kartofler, kartoffelmos, flødekartofler og (hvis man vil gå helt 80er på den) hasselbach kartofler. Der findes en masse velkendte og højtelskede måder at tilberede, hvad vi nok godt kan kalde Danmarks national grøntsag, nemlig kartoflen.

Men en gang imellem, så er det nødvendigt med noget ny inspiration til tilberedning af de elskede kartofler, fordi man måske er kørt lidt sur i de velkendte, men også noget gennemtærskede, retter. Og det kan i sidste ende føre til, at de stakkels kartofler ender sine dage i bunden af køleskabet, fordi man bare ikke orker at spise flere kogte kartofler.

Lige netop derfor har vi samlet en række anderledes og lækre kartoffel-opskrifter, så du rigtig kan hygge dig i køkkenet - din heldige kartoffel.


Opskrifter

Gnocchi

De italienske gnocchi er godt alternativ til pasta.

Tilbehør til 2 personer.


Ingredienser
  • 300 g kogte, mosede el. bagte kartofler
  • 1 æg
  • 50-100 g mel
  • 2 tsk salt
Sådan gør du
  1. Mos kartoflerne og tilsæt æg, mel og salt.
  2. Saml dejen til en lind dej - juster konsistens med mel og olivenolie. Dejen må godt være klistret og porøs.
  3. Rul dejen ud til lange tynde pølser og skær gnocchierne ud i 1-2 cm.-størrelse.
  4. Gnocchierne skal koges i rigeligt saltet vand, indtil de flyder til toppen.
  5. Gnocchierne kan spises til det man ellers ville bruge pasta, og man kan med stor fordel stege dem i smør på en pande, efter man har kogt dem, for at få dem sprøde.


RÖSTI

Sprød og mættende rösti, der er et super alternativ til en hurtig og lækker kartoffelret.

Tilbehør til 2 personer.


Ingredienser
  • 300 g kartofler
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk smør
  • Salt
Sådan gør du
  1. Riv rå kartofler på rivejern - og placer de revne kartofler i en sigte - drys med salt.
  2. Lad det stå i 20 min eller så længe muligt - vrid derefter for væske.
  3. Steg på en pande ved lav-middel varme, i smør og olie, indtil röstien er sprød og brun på begge sider.
  4. Kan spises til morgen, middag og aften - og er en god platform for en lækker topping.


FERMENTEREDE FRITTER

Fermenterede fritter har en naturlig syrlig smag, som smager fantastisk med en mayo ved siden.

Tilbehør til 2 personer.


Ingredienser
  • Kartofler
  • Salt
  • Vand
Sådan gør du
  1. Kartoflerne kan fermenteres hele, men hvis man allerede ved at man skal lave fritter, kan man med fordel skære dem før fermentering. Skæreflader fremskynder processen.
  2. Vej glasset. Fyld med kartofler og vand, vej igen - træk glassets vægt fra, så du har vægten på grøntsager og vand. Find 2% af denne mængde. Fx 1137 gram x 1,02 = 22,74. Du skal altså bruge 23 gram salt, til denne mængde.
  3. Fyld 23 g salt i glasset, sammen med evt. krydderier, og ryst glasset så du hjælper salten på vej til at blive opløst.
  4. Luk glasset og brug et kålblad til at holde kartoflerne under væsken.
  5. Lad det stå ved stuetemperatur (18-25 grader) - gerne i en dyb tallerken/underkop.
  6. Glasset luftes ud en gang om dagen, indtil aktiviteten aftager - glasset skal fermentere mellem 21 og 28 dage i alt.
  7. Når kartoflen er fermenteret færdig, bruger du dem i din favorit pommes frites-opskrift på samme måde, som du ville bruge almindelige kartofler.


Kartoffel-hveder

8-12 hveder

Ingredienser
  • 250 g kartoffelmos
  • 500 g hvedemel
  • 200 g mælk
  • 50 g smør
  • 25 g gær
  • 2 æg (1 til dej og 1 til pensling)
  • 2 tsk kardemomme
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk salt

Sådan gør du
  1. Pisk kartoffelmosen med halvdelen af mælken, 1 æg, salt, sukker, kardemomme og smør. Man vil gerne opnå en “lang” kartoffelmos - som normalt er det man vil undgå - da det gør noget godt for stivelsen ift. bagning.
  2. Overfør kartoffelbasen til en røreskål og opløs gæren i blandingen.
  3. Tilsæt nu mel og rør dejen forsigtigt sammen - når al mel er inkorporeret, kan man tilsætte mere mælk, hvis det er nødvendigt. Det afhænger af væskeindholdet i kartoffelmosen.
  4. Ælt dejen på højeste indstilling på røremaskinen, indtil dejen slipper kanterne af skålen.
  5. Brug et ovnfast fad, der passer til mængden af dej (fx 34x22 cm), og smør det med smør eller olie.
  6. Rul små kugler af dejen og placer dem tæt i bradepanden.
  7. Lad dem hæve under fugtigt viskestykke i en times tid, og pensl dem herefter med et pisket æg.
  8. Bag dem i en forvarmet ovn (varmluft 180) mellem 15 og 20 min - afhængig af din ovn.
  9. Når hvederne er færdigbagte, vendes de ud på et viskestykke og pakkes ind. På den måde mister de mindre fugt og bliver lækre bløde.
  10. Vent gerne 30 min med at skære i dem - og spis med rigeligt smør!

Har du appetit på mere?