Meget mere end EU-parlamentet og øl - besøg Bruxelles

Belgiens hovedstad er først og fremmest kendt for en lille tissende statue, fantastiske øl og så selvfølgelig EU-parlamentet. Men Bruxelles kan meget, meget mere end det. Vi har spurgt vores belgiske madreddere, hvordan du får mest ud af byen, hvis du går målrettet efter en grøn, sjov og velsmagende storbyferie.

Ét af de tips, vi har fået riiigtigt mange af, er: Lej en cykel! Ikke ulig København er Bruxelles en fantastisk by at opleve fra en cykelsadel. Så skynd dig at få fingrene i et kort, som kan guide dig gennem byen, og tril afsted i så tilpas stilfærdigt et tempo, at du får alle byens spændende detaljer, de mange smukke udendørsarealer og den helt særlige Bruxelles-atmosfære med. 

Et godt bonustip er at vælge en cykel med cykelkurv - for du skal naturligvis ikke "bare" på sightseeing. Bruxelles svømmer over af delikate lykkeposer, der venter på din redning.

Brunch på belgisk

Bruxelles rimer på brunch - og Too Good To Go-appen kommer ikke til at skuffe dig på den front. Stilfulde Fonteyne the Kitchen ligger i den hippe bydel Châtelain, som er det perfekte udgangspunkt for sightseeing. Spark dagen i gang med en lykkepose proppet med lækre og sunde produkter - og tag den med på tur.

Er du til historiske monumenter, anbefaler vi, at du inviterer din lykkepose med til Mont des Arts - direkte fordansket til "kunstbjerget", som ligger i krydsfeltet mellem den nedre arbejderbydel og den øvre aristokratiske. Her kan du nyde udsigten til det smukke tårn på Bruxelles rådhus og nyde områdets smukke park. Når du er mæt og tilfreds, er det tid til at besøge Belgiens kongelige bibliotek, der forvalter over otte millioner dokumenter og gemmer på en rig kulturel og historisk arv. 

Hvis du er til en mere "chilled" morgenmad, kunne du i stedet cykle en tur til den fredfyldte Josaphat Park i Schaerbeek, som byder på 20 hektar ren natur og en samling smukke statuer af kendte billedhuggere som Jules Lagae, Victor Rousseau og Albert Desenfans.

Verdensarv og belgisk øl

Hvis vejret er godt, anbefaler vi en UNESCO-rundtur. En række spots i Bruxelles har kvalificeret sig til en plads på den eftertragtede verdensarvsliste, og de er afgjort et visit værd. Besøg bl.a. den smukke plads Grand-Place med de smukke tårne og den fantastiske stemning. Pladsen er designet af den talentfulde belgiske arkitekt Victor Horta og er en af Belgiens største turistattraktioner. 

Derudover må du selvfølgelig ikke misse Bruxelles ikoniske vartegn Atonium, som blev fremstillet til den første verdensudstilling efter krigen (EXPO 58).

Og så kommer vi til den uundgåelige. Belgisk øl! Need we say more. Uanset om du øltypen eller ej, skal du unde sig selv at smage en (eller flere) af de mere end 2.500 forskellige øltyper, der bliver brygget i Belgien. Vi tør næsten garantere, at der er én i blandt, der matcher dine smagsløg. Nægter du, eller trænger du bare til lidt forfriskende afveksling, må du afsted til det forhistoriske og meget smukke indendørsmarked Halles Saint-Gery til en eftermiddagsdrink. 

Sommer er noget, der skal fejres!

Pak et picnic-tæppe og begiv dig afsted til de smukke søer LEtangs d'Ixelles, som ligger i området Flagey. Her kan du redde aftensmad fra restaurant Dream & Food, som tilbyder lækre retter tilberedt af stjernekokke. Og så går de ind for nul madspild, hvilket jo er en værdi, vi i dén grad bakker op om.  

En anden genial idé er at joine Hello Summer, der finder sted på fire forskellige lokationer i Bruxelles - tre dage på hver. Arrangementet bliver bliver skudt i gang d. 25. juli, og hver lokation har sit eget særlige program med bl.a. musik, dans og sport - og virkelig meget mere.

Du kan også prøve Brut Food ved søerne i Flagey. Denne fine restaurant tilbyder økologiske, sunde og sæsonbestemte retter, som med fordel kan nydes med udsigt over de smukke søer 100 meter derfra.

Du kan selvfølgelig også hente lykkeposer fra supermarkeder som Carrefour, Proxy Delhaize eller Match og diske op med en omgang hjemmelavet barbeque - Belgian style. 

Må du få en aldeles fornøjelig og bæredygtig sommer i fantastiske Bruxelles! 

Marine Couturier
Food waste Warrior

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play