Red grøntsager, øl og økologi i Too Good To Gos nye lokaler

Too Good To Go slår dørene op til vores allerførste butik - og vi har sådan glædet os! “Hvad sker der så der?”, tænker du måske. Det er ikke småting.

Ja, vi kalder det en butik, men det er det jo faktisk ikke helt rigtigt. I hvert faldt ikke i ordets oprindelige forstand. Vores butik kan bedre beskrives som et afhentningssted for varer leveret af grossister, som ikke har deres egen forretningslokaler. Men som har en masse overskudsvarer, de gerne vil afsætte. Bum.

Du skal på forhånd redde en lykkepose med indhold fra en af grossisterne via appen, som så kan hentes i hele Too Good To Go butikkens åbningstid. Poserne vil være pakket på forhånd, så det stadig er overraskende og spændende at afhente en lykkepose.

Da vi stadig har med overskudsmad og lykkeposer at gøre, kan vi stadig ikke forudse, hvad der vil være i poserne fra uge til uge. Derfor varierer posernes indhold som sædvanligt, alt afhængigt af hvad producenterne har til overs.

Altså kan du i vores version af en butik redde overskudsvarer via appen, som så hentes i butikken - i stedet for at hente dem hos producenten eller forhandleren. Det er da smart!

Hvorfor nu det her?

Fordi op mod 40% af madspildet i Europa sker tidligt i værdikæden - faktisk allerede i leddene inden maden lander hos detailhandlen. Det vil sige, at der er et hav af gode madvarer, som forbrugerne indtil nu ikke har haft mulighed for at købe og redde fra at ende i skraldespanden. Og det er helt vanvittigt at tænke på. Derfor synes vi hos Too Good To Go, at det er oplagt at hjælpe grossister med at afsætte deres overskudsproduktioner.

Varerne kan af den ene eller anden årsag ikke sælges i supermarkederne. Det kan være, fordi datomærkningen har overskredet supermarkedernes krav om, hvornår produkterne må købes og videresælges, eller fordi en etiket er fejltrykt eller sidder skævt.

Men der er altså varer, der er helt i orden og som endnu ikke har nået sin sidste anvendelsesdato. De fejler intet og kan holde sig længe endnu - selv efter sidste anvendelsesdato er overskredet. Læs mere om datomærkning her.

Mødested og læringsunivers

Som en del af vores planer om at sætte en stopper for alt madspild, bliver butikken på Frederiksberg også et mødested og læringsunivers for alle med interesse for reducering af madspild. Både forbrugere og samarbejdspartnere skal være mere end velkommen til at deltage i arrangementer eller komme forbi til en snak om madspild. Sammen kan vi nemlig sætte en stopper for det store spild af gode madvarer.

Og hvis man har brug for et sted at sidde i fred og ro, mens man får ordnet lidt arbejde eller lektierne, så skal du ikke holde dig tilbage. Vi håber i hvert fald, at du har lyst til at kigge forbi! Enten for at hente en lykkepose eller for en god snak om madspild.

Vi ses på Nyelandsvej 21C, Frederiksberg!

Udvalget på Nyelandsvej 21C er begrænset, mens du på Too Good To Go Markedsplads kan vælge mellem 200 forskellige varetyper. 

Lea Mosegaard
Marketing Specialist

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play