Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Tryl dine overskudsvarer om til lækre retter

Vi tror, at vi har et bud på en rigtig-rigtig god app-kombination! Især hvis du leder efter den magiske løsning til at finde ud af, hvordan du egentlig lige laver en ret ud af de dagligvarer, du har reddet fra det lokale supermarked via Too Good To Go. For det kan tit godt være en blanding af ret umage produkter, som man ikke nødvendigvis lige kan forestille sig som en lækker ret. Derfor er Too Good To Go appens nye ven appen Plant Jammer. 

Indholdet i en lykkepose fra Too Good To Go kan være uforudsigeligt og man støder til tider ind i produkter og mærkeligt frugt og grønt, man ikke aner, hvad man skal stille op med. Til løsningen på sådanne situationer synes vi, at du skal prøve Plant Jammer.

Jam dine planter

Det danske start-up, Plant Jammer, har udviklet en gratis app, der kan gøre dig til en sand køkkenninja. Med appen kan du taste de ingredienser ind, du har i køleskabet eller som er i din lykkepose, og voilà, pludselig har du opskrifter til rådighed med netop de ingredienser. 

“Vi har trænet en kunstig intelligens på 3 millioner opskrifter. Vi kalder den kunstige intelligens for “Eddie the Eggplant”, som udvikler en helt ny opskrift ud fra de ingredienser brugeren nævner. Ved hjælp af Eddie, er Plant Jammer en kæmpestor kogebog, der altid kan finde lækre opskrifter lavet af de varer, du lige har”, fortæller Michael Haase, der er grundlægger af Plant Jammer. 

På den måde er Plant Jammer også med til at bekæmpe madspild, fordi appen sørger for nye kreative løsninger at bruge dine varer på, så de ikke bliver glemt i køleskabet. 

Smager det så godt?

Indtil videre har 15.000 brugere lavet mad med Plant Jammer og har givet feedback for de retter, der har lavet med hjælp fra appen. På den måde bliver Eddie the Eggplant klogere hver eneste dag og opskrifterne i appen bliver dermed forbedret dagligt.

Derudover har Plant Jammer i samarbejde med professionelle kokke udviklet “Gastrohjulet”, som sikre brugeren hjælp til, at alle retterne igennem Plant Jammer, kan balanceres ift. syre, sødme, umami og salt. 

Altså en app der mindsker madspild, hjælper dig med at være kreativ og som genererer retter, der faktisk smager godt.

100% plantebaseret

Derudover er opskrifterne i Plan Jammer 100% plantebaseret.

“Vi fokuserer på frugt og grøntsager, da det både er sundere for dig og planeten at spise dem. Desuden ved de fleste godt, hvordan de skal lave mad med kød, hvorfor kun ca. 15% af madspild kommer fra kød,” siger Michael. 

Og hvis du bare må have dit daglige kød, for at du kan få hverdagen til at fungere, så kan Plant Jammer under alle omstændigheder bruges til at finde lidt inspiration til spændende sammensætninger og nye retter som tilbehør til bøffen. 

God fornøjelse!


Læs mere om Plant Jammer.


Har du appetit på mere?