Gæsteblog: Vi rejste med Too Good To Go

Gæstebloggere Rasmus og Karoline har været på bæredygtigt roadtrip i Danmark, hvor de selvfølgelig benyttede sig af Too Good To Go. Læs med og find ud af, hvordan du kan gøre det samme på din næste ferie.

Vi er Rasmus og Karoline, ejerne af den bæredygtige rejseblog The Travel Book. I sommer var vi på roadtrip i Danmark i en hybridbil, for at sætte fokus på at det er muligt at få skønne rejseoplevelser uden at flyve. Vi håber at kunne inspirere andre til at passe bedre på vores klima ved at rejse rundt i Norden i stedet for at flyve på ferie til varmere himmelstrøg.

I København, hvor vi bor til daglig, har vi benyttet os meget af To Good To Go-appen. Det er en nem måde at købe billig mad, samtidig med at man er med til at mindske madspild. Givet at vi går utrolig meget op i bæredygtighed, synes vi, at det føles fantastisk at kunne være med til at gøre noget ved madspildsproblemet. På vores rundrejse i Danmark ville vi derfor gerne prøve appen alle de forskellige steder, vi kom til. Det er jo altid spændende at prøve noget nyt!

Morgen- og aftensmad på hotelværelset

I de større byer i Danmark havde vi stor succes med at købe lykkeposer fra Too Good To Go! Her var der et stort udbud af mad i overskud og vi kunne derfor hurtigt finde noget, der så super lækkert ud. På vores rejse boede vi primært på hoteller, og derfor havde vi heller intet køkken at lave mad i. Derfor var det faktisk helt vildt dejligt, at vi nemt og hurtigt kunne benytte os af appen, og derefter køre ned og hente morgenboller eller aftensmad og spise det på hotelværelset.

Noget andet vi bemærkede var, at appen faktisk introducerede os til forskellige spisesteder i de byer, vi rejste til. Derudover gav brugen af appen os en følelse af, at vi støttede de lokale butikker, da vi købte mad, som ellers ville være blevet smidt ud.

Planlægning er guld

Det var lidt sværere at få fat i lykkeposerne i de mindre byer i Danmark, vi besøgte. Vi kunne i appen se, at maden blev udsolgt meget hurtigt. Men det er jo faktisk en rigtig god ting, da der jo så er mindre madspild. Og det viser også en stor interesse fra danskerne for at bekæmpe madspild.

Så vi fandt hurtigt ud af, at man kunne “forberede” sig, før man ankom til de forskellige byer. Vi kunne nemlig dagen inden, vi besøgte et nyt sted, søge efter byen i appen og sådan finde ud af, hvad vi kunne redde og afhente den efterfølgende dag. Helt vildt smart, at man med en lille smule planlægning kan redde overskudsmad en dag i forvejen.

En del af en grøn rejse

Vi ændrede for lidt tid siden fokuset på vores blog fra at være en normal rejseblog til at være en rejseblog, som fokuserer på bæredygtighed og miljøvenlige alternativer. Det skyldes, at vi i længere tid oplevede, at vi havde en snert af dårlig samvittighed over at rejse langt væk og ignorere de miljømæssige konsekvenser. Efter at have ændret fokus oplever vi, at vi faktisk er mere glade og afslappede, når vi rejser, fordi vores samvittighed er renere. For os er denne følelse det “nye” luksus!

Ved at støtte op om kampen mod madspild på din næste rejse rundt i Danmark med Too Good To Go, bliver din rejse lidt grønnere og måske lidt billigere, som forhåbentlig kun gør din ferie endnu skønnere! Faktisk eksisterer appen i hele 13 lande i Europa, så hvis din næste rejse går sydpå, kan du udforske landene gennem indholdet af Too Good To Go-lykkeposerne.

God fornøjelse!

Læs mere om The Travel Book's tur rundt i Danmark og følg dem på Instagram.

Lea Mosegaard
Marketing Specialist

Download appen

Hent Too Good To Go appen og red dit første måltid i dag! Download til iPhone eller til Android.

App Store
Google Play