Fødevarekæden

Hvor kommer maden fra?

I dag transporteres mad over længere afstande på tværs af lande og kontinenter. Det betyder, at forbrugerne ikke er tilknyttet produkternes oprindelsessted.

Skal man forstå og lære om madspild, er det essentielt, at man kender til fødevarekæden samt hvor maden, vi spiser, kommer fra.

En nyere undersøgelse har sat en værdi på det, der bruges til produktion af mad, der ender med at gå til spilde. Al den lækre, spiselige mad, der bliver smidt ud i verden, har en samlet værdi på over 7.920.000.000.000 kr. (BCG, 2018). Hvis det enorme beløb er svært at forstå, så kan dette måske hjælpe… Det er det samme, som det ville koste at bygge 209 Storebæltsbroer (det Storebæltsbroen kostede i 2018-priser)

I Danmark udgør madspild over 700.000 tons, og heraf står de danske husholdninger for 247.000 ton, hvilket gør madspild i hjemmet til et af de største problemer, når det kommer til madspild.  

Hvor kommer al denne mad fra, og hvordan kommer den fra gård til gaffel? Svaret er fødevarekæden. 

Fødevarekæden er betegnelsen for alle de faser, fødevareprodukter går igennem fra produktion til forbrug.


Lad os gennemgå nogle grundlæggende oplysninger om fødevarekæden:


Først og fremmest, import og eksport

Fødevarer, der ender på din tallerken, er ikke altid lige fra rundt om hjørnet. Tværtimod så rejser maden, og den rejser langt! For eksempel kommer kiwier hovedsagelig fra New Zealand, så de har rejst omkring 17.916 km for at komme til hylderne i supemarkederne (afstand mellem New Zealand og København) (World Trade Map, 2018).

Dette er et eksempel på import/eksportmodellen - når et produkt er bragt ind i Danmark fra et andet land, importeres det, og når produktet sendes ud af Danmark, eksporteres det. 

Her er et andet eksempel, i Ecuador dyrker de mange bananer, langt flere end de rent faktisk har brug for til deres egen befolkning alene. Hvad gør de så? De sælger (eksporterer) deres bananer gennem bananproducenter til andre lande. Ecuador er faktisk det land i verden, der eksporterer flest bananer. I 2018 eksporterede de bananer til en samlet værdi af 87.463.537.061 kr. (World Trade Map, 2018).

En banan er ofte et år gammel og har rejst over 10.000 km, før den ender på køkkenbordet (distance fra Ecuador til København). 



De forskellige led i fødevarekæden

Som med mange andre ting i livet varierer fødevarekæden til tider. For eksempel afhænger det af, om fødevaren skal forarbejdes eller om den er klar til at spise. Det kan også veksle mellem, om landmanden leverer råvarerne lokalt eller sender dem væk for at blive pakket og eksempelvis transporteret til andre lande osv.

Den mest enkle måde at forklare fødevarekæden på er dog at inddele den i fem led - en rejse fra gård til gaffel. Ved at gøre dette er det også muligt at måle og evaluere hvorfor mad bliver spildt gennem disse forskellige led.


Produktion

Her bliver maden dyrket og udviklet. Hver producent skal følge lokale og internationale retningslinjer, love og lovgivninger med ift. hvordan fødevarer skal fremstå og de kvalitetsstandarder, som produktet skal leve op til. Dette kan være krav til form, farve og/eller størrelse. 

For eksempel er der i EU nogle krav og faste markedsstandarder til de følgende friske produkter, der presser producenterne til kun at sælge de produkter, der opfylder disse krav (EU, 2011):

  • æbler
  • citrus frugter
  • kiwi
  • salat
  • ferskner og nektariner
  • pærer
  • jordbær
  • peberfrugt
  • vindruer
  • tomater

Producenter omfatter: landmænd, dyrebedrifter, fødevareproducenter.  


Håndtering

Når produktet er blevet høstet, er det tid til at blive vasket og forberedt til den videre tur gennem fødevarekæden. Produktet er måske ikke allerede klar til at blive spist, alt efter hvad det er. Bananer er stadig grønne, når de bliver høstet, fordi de modner i  strengt kontrollerede miljøer gennem resten af rejsen mod supermarkedet. 

Et jordbærs rejse

I videoen følger I et jordbærs rejse fra marken til køleskabet for at forstå alle de ressourcer, det kræves, for at maden når til hjemmene. Overvej følgende, mens I ser videoen:

  • Hvilket land tror I, at jordbærret kommer fra?
  • Hvorfor er det madspild?

  • Har I nogensinde oplevet det samme hjemme?

Lad os tage et kig på kartoflen. Kartofler rengøres og forberedes, inden de pakkes.

Nogle kartofler kommer direkte i poser og bliver transporteret til et lager inden de ryger til distribution, mens andre kartofler går til en forarbejdningsfabrik, hvor de laves til chips, pommesfrites, kartoffelsalater osv.


Forarbejdning

Som nævnt før er der mange krav, som fødevarer skal opfylde. Disse standarder er blandt andet lavet for at gøre det lettere at pakke. Nogle af dem er fastsat af EU-parlamentet og de lokale myndigheder, men detailhandlen har også høje krav til produkterne. Det skyldes simpelthen, at supermarkederne ønsker at sælge de allerbedste produkter, og selvom en skæv agurk smager lige så god som en lige, tror supermarkedskæderne, at forbrugeren ikke vil købe dem.



I dette led finder man også slagterier. Her bliver dyrene slagtet og forarbejdet og derefter lavet til bacon, salami osv.

Alle forarbejdede fødevarer går gennem et forarbejdningsanlæg:

  • Færdigretter (tærter, supper, færdige måltider osv.)
  • Kage og småkager

  • Kødprodukter (bacon, pølse, pålæg, hakkekød)
  • Drikkevarer (mælk, juices, sodavand)
  • Brød
  • Salater (pastasalater, grøntsagssalater)
  • Morgenmadsprodukter
  • Smør og ost
  • Snacks (chokoladebarer, chips)

Ikke alle forarbejdede fødevarer er et dårligt valg. Nogle fødevarer har brug for forarbejdning for at gøre dem spiselige og sikre. Eksempelvis mælk, hvor du skal fjerne skadelige bakterier gennem pasteurisering, eller olie hvor frøene presses til de forskellige slags olie, vi kender.


Distribution og detailhandel

De længste rejser sker som regel på dette tidspunkt, når fødevaren rejser fra emballerings- og forarbejdningsanlægget til handelsdestinationen, hovedsagelig supermarkeder. De fleste fødevarer transporteres med skib, men nogle produkter transporteres med fly, hvilket er den mest forurenende måde at gøre det på.

Afstanden, som en fødevare transporteres fra producent til forbruger, hedder en "food mile" (madmil). Man bruger dette til at måle det miljømæssige aftryk af fødevaren, som kaldes"foodprint" ("fødevareaftryk").

Hvad kan du gøre for at reducere foodprintet? Prøv at købe lokale og sæsonbestemte fødevare!

Inden fødevaren når forbrugsstadiet, er 78% af det samlede madspild sket (i forhold til vægt). Det betyder, at 22% sker hos forbrugeren (BCG, 2018). 



Forbrugeren

Den sidste fase af fødevarekæden er forbrugsstadiet. Det er her, hvor mad forhåbentlig bliver spist. Der er mange grunde til, at mad bliver spildt i hjemmet, men heldigvis er der mange ting, vi kan gøre for at forhindre dette. Tjek vores seks råd fra vores husholdningsside og denne plakat og se, hvad du kan gøre for at reducere madspild i hjemmet. 

Se følgende video, som giver eksempler på, hvorfor vi bør respektere vores mad (på engelsk):

En masse tid, kræfter og ressourcer går ind i maden, før vi stiller den på bordet. Jo mere vi forstår det, jo mere respekt vil vi have for det og forhåbentlig, jo mindre vil vi spilde maden.