Det er ganske nemt at undgå – eller i det mindste reducere – dit madspild, uanset om der er én, to eller fem personer i din husstand. Det kræver nærmest ingen indsats at skære markant ned på dit madspild.

1: Huskeregler til smartere indkøb

Det er faktisk en bedre ide, end man lige går og tror at lave en indkøbsliste. Ved lige at bruge fem minutter på en liste, undgår at du at købe ting, du allerede har, og du minimerer impulskøb.

En anden årsag til, at vi tit fylder mere i indkøbskurven, end vi har brug for er supermarkedernes store indkøbskurve. De kan få det til at se ud som om, at du ikke har købt nok. Så vælg en mindre kurv, hvis du kan, og pas på med at overfylde den. Tænk også over 2-for-1 tilbud eller andre tilbud med mængderabat – ofte får vi brugt flere penge, når der er gode tilbud, og vi kan tit ikke nå at spise det hele inden udløbsdatoen.

2: Få styr på datoerne

Her mener vi ikke datoen på fætter Finns fødselsdag, men datoerne på dine madvarer. Har du helt styr på, hvad de betyder? Mange tager faktisk fejl af betydningen.

• ’Sidste anvendelsesdato’ betyder ’brug ikke efter’. Denne betegnelse finder du som regel på råd kød, fisk og skaldyr, som kan gøre dig ret syg, hvis du spiser det efter den angivne dato.
• ’Best før’ og ’mindst holdbar til’ betyder ’kan godt bruges efter’. Mange tror, at det betyder ’giftig efter’ eller ’smid ud med det samme’. Men disse varer kan oftest sagtens bruges efter denne dato, og du kan som regel se, dufte eller smage, om det er blevet dårligt. Det er typisk mælkeprodukter, dåsevarer, juice, mel, korn mv. som har denne datomærkning.

3: Brug det hele

Send noget kærlighed i retningen af dine grøntsager. I stedet for at smide frugt og grønt ud, som har en lille plet eller to, så se om ikke du kan finde på andet at bruge det til. En lille plet har sjældent skadet. Bare skær den brune plet på bananen væk, og så er den god som ny – og den fungerer perfekt i en smoothie.

En hurtig tur forbi Google giver dig også masser af opskrifter til at få brugt kartoffelskræller, æblerester, blomkålsblade osv. Det er nemt bare at smide de her rester ud, men de kan bruges i f.eks. supper, som chips, ekstra fyld i frikadeller og meget andet. Det er win-win både for middagsbordet, men især for din pengepung.

4: Ryd op i dit køleskab og din fryser

Fik du lavet lidt for mange af de der frikadeller med blomkålsfyld? Så sørg for at putte dem i fryseren eller brug dem til nem frokost eller aftensmad dagen efter. Mange af resterne fra dit middagsbord fungerer super til madpakken, eller de kan bruges til en lækker omgang reste-tapas eller snack-tallerken. Se om du kan finde plads på en køleskabshylde til små rester, der kan bruges som snack senere.

Du skal dog også være opmærksom på ikke at fylde for meget i køleskabet eller fryseren, så du ikke mister overblikket over, hvad der gemmer sig på hylderne. Det hjælper dig også i punkt nr. 1 (undgå at købe hvad du allerede har). Hvis du har et lille køleskab, så kan du stille syltede ting (rødbeder, agurker, sennep mv.) bagerst, da det har længere levetid. Og så placere pålæg, mælkeprodukter, grønt osv. hvor du nemt kan se det, så det ikke bliver for gammelt. Hvis du har et kæmpe køleskab, kan du evt. organisere hylderne efter typer af mad – eller hvordan det nu giver mening for dig. Det vigtigste er, at der ikke er noget, der går til spilde.

➡️ Se vores tips til at holde styr på køleskabet

5: Skriv. Det. Ned.

Når du først har fået styr på de her simple tips, vil du nok hurtigt opdage, hvor mange ture til supermarkedet du sparer. Hvis du tænker, at du egentlig ikke smider så meget væk, så prøv at skriv det hele ned i en uge eller to – alt, hvad der ryger i skraldespanden, kommer også på en liste. Det giver dig et meget tydeligt billede af, hvor meget du faktisk smider væk hver dag. Den sidste slat mælk. De to bløde kartofler. Parmesanskrællen. Det kan alt sammen bruges – endda sammen i en dejlig kartoffel-parmesan-suppe (det var ikke en gang med vilje, at jeg endte med at skrive tre ting, som kan bruges i suppe. Det er nok vejret og min underbevidsthed, der arbejder sammen. Det er suppe-vejr, er det ikke?)

Nå. Nok om suppe. Lad os gøre noget ved det. Send noget kærlighed til din mad og lad os bekæmpe madspild sammen!