CO2e-udledningen ved produktionen af oksekød sidder efterhånden fast i vores bevidsthed, når det kommer til de helt store syndere i fødevareproduktionen. Derfor er kødfrie dage oftere på madplanerne i de danske hjem, men hvis man gerne vil gøre lidt ekstra for at reducere klimaaftrykket via madvareproduktion, så er det ikke kun kødsovsen, der skal gentænkes. Flere af danskernes favoritfødevarer står nemlig højt på listen over fødevarer, der trækker sin del CO2e fra produktionen til supermarkedet.

Højtelskede produkter som gul skæreost og smør, som ofte står på både morgen- og frokostbordet, kan man desværre ikke komme udenom som klimasyndere. Faktisk svarer produktionen af 1 kg gul ost til 9,6 kg CO2e ækvivalenter, mens produktionen af 1 kg smør er 10,6 kg CO2e ækvivalenter. Til sammenligning kan man for 10 kg CO2e have tændt lys i sit hjem i fem hele dage. Se hele oversigten over fødevarers klimaaftryk.

Men oksekød er stadig en af de fødevarer, der ligger højt på listen med et samlet klimaaftryk på 13,9 kg CO2e pr. kg oksekød. Derudover er koens lille uldne ven, lammet, endnu slemmere med hele 21,9 kg CO2e pr. kg lammekød. Heldigvis spiser vi i Danmark slet ikke så meget lammekød, som vi spiser oksekød. For hvis vi gjorde, ville samvittigheden nok nage lidt ekstra end den gør, når vi en sjælden gang imellem nyder en lammekølle.

Er maden egentlig dårlig, når du smider den ud?

Faktisk så udgør mælke- og oksekødsproduktionen tilsammen mere end 70 procent af den samlede drivhusgasudledning fra landbrugssektoren i Europa. Det er meget. Og det er noget, som man skal huske at skænke en tanke, når man smider mælke- og kødprodukter ud i skraldespanden.

Brug dine sanser, når du vurderer mælkeprodukternes holdbarhed - dufter yoghurten normalt efter holdbarhedsdatoen er overskredet? Så kan den med stor sandsynlighed godt spises. Får familien ikke spist hele gryden med kødsovs? Så frys det ned i stedet for at stille det i køleskabet, hvorfra det tit bliver smidt i skraldespanden et par dage senere.

Mælke- og kødprodukter må ikke ende som madspild. Både fordi det er en skam, at god mad går til spilde, men også fordi produktionen har så store konsekvenser for miljøet.

Køb ind med omtanke

Og det er ikke kun de mest velkendte køleskabsfavoritter, som skal have lidt ekstra opmærksomhed. Produkter som brie, feta og rejer fortjener også en ekstra tanke, fordi deres produktion også vejer tungt på miljøskalaen. Og selvfølgelig skal du ikke spise for gamle rejer, men måske bare tænke lidt længere over, om du faktisk kommer til at spise varerne, før du hiver dem ned fra hylden i supermarkedet. Får rejerne, fetaen og brien spist eller ender det med at gå til i køleskabet?

Ugens kødfrie dag er en fantastisk måde at reducere CO2e-udledningen i hjemmet, men det er også stadig vigtigt at tænke over mængden af drivhusgasser, som produktionen af mange andre af vores dagligvarer medfører. Og her mener vi ikke, at du i bund og grund skal udelukke alle de madvarer med stort miljøaftryk, som du holder af. Men vi vil i stedet understrege vigtigheden af at mindske det kæmpestore madspild, der sker hver eneste dag. De madvarer, som hver dag smides ud, er allerede produceret - koen har allerede udledt metan, transporten er kørt, tomaten er blevet vandet og har allerede efterladt sine klimaaftryk. Så det ville da være helt skørt ikke at spise de ting, der allerede er produceret.

Tak fordi du er med til at mindske madspild!