Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Emballage: Er det godt eller skidt?

Det er ikke uden grund, når en agurk pakkes ind i plastikfolie, når druer, blommer mv. kommer i plastikbakker, og når bananklaser pakkes i tynde plastikposer. Ikke nok med at det beskytter frugten og grøntsagerne i transporten til butikkerne, så forlænger det også deres levetid.

Alligevel er der mange – tæt på 50% ifølge en undersøgelse lavet af Coop Analyse – som synes, at der er for meget emballage på vores madvarer. Det er dog heller ikke småting. Emballagen – pap, plastik, kartoner, konservesdåser mv. – er faktisk skyld 1/3 af det affald, vi producerer hvert år. Det løber i gennemsnit op i 160 kilo emballage pr dansker.

Men vores mad ville have sværere ved at overleve turen fra marken eller fabrikken, gennem supermarkedet og hjem i køkkenet, hvis ikke der var emballage omkring. 

Søren Rahbek Østergaard, emballageekspert på Teknologisk Instituts afdeling for emballage og transport, fortæller til Samvirke: ”Danske forbrugere har en vrangforestilling om, hvad der er godt for varerne og for miljøet. Uden emballage ville vores fødevarer holde kortere tid, og madspildet, som er stort, ville være endnu større.”

En af grundene til, at mange forbrugere er kritiske over for brugen af emballage, er at der bruges olie til at fremstille plastikemballagen. Olieproduktion er skyld i stor CO2e-udledning, men ifølge Søren Rahbek Østergaard er det ikke emballagen, der er den største synder:

”Ja, produktionen af plastik er en miljøbelastning, men med den rette plastik kan man få madspildet ned på 1%, når det gælder bananer. Den mængde olie, man i dag bruger på at sejle de 20% af bananerne, vi aldrig får spist, over Atlanterhavet, er langt, langt større end den mængde olie, vi skal bruge på at producere poser, der får maden til at holde længere. Ser man på bananerne i et miljøperspektiv, kan emballage altså betale sig,” siger Søren Rahbek Østergaard.

Faktisk er det under 1 procent af en madvares samlede miljøbelastning, som kommer fra emballagen. Næsten 70% af miljøbelastningen sker nemlig ved produktionen. Og de resterende 30% af miljøbelastningen sker bl.a. ved nedkøling af varerne. Energiforbruget i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugerne er altså skyld i stor miljøbelastning.


Derfor er emballage nødvendigt

"Vi forbrugere har høje krav til madkvalitet og friskhed, men samtidig har vi danskere tradition for at købe mad til lager. Vi bruger ikke vores råvarer med det samme, og derfor er det vigtigt, at vi får emballage, der kan sikre holdbarheden," forklarer Merete Edelenbos, som er lektor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

Vi har før fortalt om, hvor mange bananer, der smides ud hvert år. En af årsagerne til dette er, at vi forbrugere vælger de bananer, som kommer i klaser. Så I kasserne med løse bananer ligger der derfor masser af ”singlebananer”, som ingen vil have.

Selvom det er smart med bananer i løsvægt, så man kun vælger den mængde man skal bruge, ender det alligevel med at tusinder og atter tusinder og bananer smides ud. Bananer, som ikke er pakket ind, bliver nemlig hurtigt overmodne. Så der er væsentligt mindre spild blandt bananer, som er pakket ind.

Plasticposer er også gode for gulerødders holdbarhed. Gulerødder, som ikke er pakket ind, bliver hurtigt bløde og seje, fordi vandet i gulerødderne hurtigt fordamper. 

Andre rodfrugter som jordskokker og rødbeder holder også længere, når de er pakket ind.

En del frugter, derimod, holder bedre uden emballage.

Æbler består af et tyndt lag voks yderst, og det beskytter æblet næsten ligeså godt som plastikemballage. Hvis ikke æblet får for mange stød, og hvis det opbevares mørkt og køligt, så kan det holde sig friskt i flere uger. 

Rødkål og hvidkål har også et lag af voks på de yderste blade, så de holder også fint uden emballage. Derfor kan man ikke sige, at frugter holder sig bedst uden emballage, og grøntsager holder sig bedst med. Jordbær, for eksempel, tørrer hurtigt ud, hvis ikke de opbevares i emballage.

"Den optimale emballage er ikke ens for alle produkter. Vi skal finde forskellige emballager til forskellige frugter og grøntsager," afslutter Merete Edelenbos.


Vi har samlet lidt inspiration og nyttig information til dig, så du kan få mest muligt ud af dine madvarer:


Fakta og citater i bloggen er hentet fra Samvirke.dk.

Har du appetit på mere?