Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Ofte god efter: gør det en forskel?

“Ofte god efter”-initiativet blev skudt i gang sidste år, fordi ca. 10 procent af alt madspild i Europa skyldes forvirring omkring datomærkningen. Faktisk forstår over halvdelen af borgerne i EU ikke betydningen af og forskellen på ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’. Dét bidrager i høj grad til det store madspild i de europæiske hjem. Men hvordan undgår man så det?

Ved gøre folk mere opmærksomme på, at “bedst før” er en vejledende dato, og at varerne er ofte gode efter at datoen er overskredet. Tilføjelsen opfordrer derfor forbrugeren til at bruge sin sanser til at vurdere varer, der har overskredet sin ‘bedst før’-dato.

Siden lancering af initiativet tilbage i februar 2019 har producenter som bl.a. Unilever, Orkla Foods, Carlsberg og Toms Group indført ‘ofte god efter’-tilføjelsen på varer, som oftest kan holde sig længe efter datoens udløb. Andre producenter som Thise Mejeri og Rynkeby er gået skridtet videre og har indført vejledninger på kartonerne, som viser, hvordan man skal se, dufte og smage sig frem til, om varen er ok.

Thise mælkekarton Foto: Line Nyelandsted


Initiativet spreder sig til resten af Europa

Hos Too Good To Go stopper det store fokus på datomærkning ikke her. Siden har vi også lanceret en webshop i Danmark, der sælger et stort udvalg af varer, der nærmer sig eller har overskredet ‘bedst før’-datoen - men stadig er gode at spise.

Se udvalget i webshoppen Too Good To Go Markedsplads

Derudover har både Tyskland og Schweiz introduceret “oft länger gut” som en tilføjelse til deres ‘bedst før’-datomærkning. Det har en lang række producenter taget til sig, ligesom det har været tilfældet i Danmark.

I Frankrig har Too Good To Go fået landets største fødevareproducenter og supermarkeder med på at underskrive en pagt, hvor alle forpligter sig til at mindske madspild ved et langt større fokus på datomærkning. Alt det for at bidrage til indfrielse af delmål 12.3 fra FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling - nemlig athalvere det globale madspild inden 2030.

Og hvad skal den snak om datomærkning så føre til? Selvfølgelig mindre madspild, men bl.a. gennem Europa-Kommisionens nye strategi. I foråret præsenterer Europa-Kommissionen nemlig den såkaldte ‘Farm-to-Fork’-strategi, der skal sikre bæredygtighed i alle led i fødevarekæden. Så med de lokale datomærkningstiltag arbejder vi hos Too Good To Go bl.a. på at få øget fokus på datomærkninger implementeret i strategien - herunder at sikre en tydeligere forskel mellem ‘bedst før’ og ‘sidste anvendelsesdato’. 

Tak fordi du er med til at bidrage i kampen mod madspild!

Har du appetit på mere?