Denmarkchevron-down_icon
  • Austria
  • Belgium
    • Flemish
    • French
  • Canada
    • English
    • French
  • Denmark
  • France
  • Germany
  • Ireland
  • Italy
  • Norway
  • Poland
  • Portugal
  • Spain
  • Sweden
  • Switzerland
    • German
    • French
    • Italian
  • The Netherlands
  • United Kingdom
  • United States

Remix julemaden til nye spændende retter

Kreativitet i køkkenet er nøglen til finde på nye og spændende retter ud af de rester, du allerede har i køleskabet. For når man ser på resterne som en mulighed for at skabe noget helt nyt, så er der altså andre boller på suppen - ret bogstaveligt talt 😉 Pludselig er "rester" ikke et fy-ord mere, men en mulighed for nye og spændende måltider. 

Tryl kartoflerne til rösti, sprøde fritter eller italienske gnocchi, eller hvad med at lave en indisk karryret lave på rødkål - eller måske rødkålskraut? Læs med herunder og få inspiration til, hvordan du kan trylle julens mest spildte madrester (kartofler og rødkål) om til lækre nye opskrifter.

Læs mere om, hvordan du bedst fryser juleresterne


Rødkål 

- både råt og tilberedt

Forårsruller

  1. Snit resterne fra rødkålshoveder, pluk resten af andeskroget og steg det på en pande med hvidløg, ingefær og soya.
  2. Placer en spiseskefuld af fyldet på et stykke færdiglavet forårsrulledej og rul. Se video
  3. Steg de foldede pakker sprøde i rigeligt olie, eller bag dem i ovnen til de er sprøde.
  4. Server med din yndlings dip.


Rødkålskraut

  1. Snit 1 kg rå rødkål, og tilsæt det i en stor skål sammen med 20 g salt og 1 spsk af dine yndlings krydderier.
  2. Ælt/kram blandingen indtil kålen har smidt ca. 1 dl væske.
  3. Pak kålen og væsken i et 1-liters patentglas, så der er væske i toppen - brug evt. et yderblad til at holde kålen under væske. Det er vigtigt at kålen er dækket af væske!
  4. Lad kålen fermentere i 3 ugers tid, og luft glasset ud 1 gang om dagen i den første uge - gerne i vasken (det kan sprøjte lidt fra glasset).
  5. Når kålen er færdigfermenteret opbevares den i køleskabet, og bruges til alle retter, hvor man normalt vil spise surt til.


Pokebowl

  1. Kog ris som angivet på pakken - snit rødkål og hvad du ellers har af gode rester i køleren/fryseren.
  2. Anret en skål med ris i bunden, efterfulgt af små portioner af de forskellige snittede rester og server!


Poke bowl

Det er også hyggeligt at dele juleresterne med familien og venner - læs mere her.



Kartofler

- rå og kogte

Rösti

  1. Riv rå kartofler på rivejern og kom i en sigte - drys med salt.
  2. Lad det stå i 20 min, eller så længe muligt, og vrid derefter for væske.
  3. Steg på en pande ved lav-middel varme i smør og olie, indtil röstien er sprød og brun på begge sider.
  4. Kan spises til morgen, middag og aften - og er et skønt afbræk i julens øvrige smage.


Fritter

  1. Skær de kogte kartofler i mundrette størrelser.
  2. Bland med olie/smør, krydderurter og salt.
  3. Bag ved 200c indtil gyldne og sprøde
  4. Spis med din yndlings dip til en flæskestegssandwich.


Sprøde fritter

Gnocchi

  1. Mos (300 g.) kogte kartofler og tilsæt 1 æg, 50 g hvedemel og 1 tsk salt.
  2. Saml dejen til en lind dej - juster konsistens med mel og olivenolie.
  3. Rul dejen ud til lange tynde pølser og skær gnocchierne ud ca. 1-2 cm store stykker.
  4. Gnocchierne skal koges i rigeligt saltet vand, indtil de flyder til toppen.
  5. Gnocchierne kan spises i stedet for pasta, og man kan stege dem i smør på en pande for at få dem sprøde. Prøv dem med smør og salvie - det findes næsten ikke bedre.


Burgerboller

  • Find den bedste opskrift på burgerboller - eller potato rolls som de også kaldes - hos Gastromand.


Vil du have flere tips?

Følg med på vores Instagram, hvor vi deler flere tips og tricks til at få julen til at vare længere.

Har du appetit på mere?